0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Mens vi venter

Krigen ødelægger allerede

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

KURSERNE rasler ned på de internationale børser. I Irak siger syvårige Hamza til Politikens korrespondent, at han er bange for at blive skudt og at få farlige sygdomme. Vi lever i 2003 og opfatter os i vor del af verden på en god dag som oplyste mennesker på vej ind i en spændende tidsalder, hvor mulighederne synes grænseløse. Men lige nu er fremtidsudsigterne ikke spændende, for der går et spøgelse gennem verden, og spøgelset hedder krig.

I USA og Storbritannien har mødre og børn allerede vinket farvel til titusinder af soldater, der er på vej til Golfen. I Irak, hvor befolkningen i forvejen lider, og i landene omkring diktaturstaten, frygter man det værste, men man behøver hverken være tæt på Irak eller udsendt soldat for at være en del af det, der er under opsejling.

I hele verden er der kun én dagsorden, og det er krigens dagsorden. Den har lagt sig som en tung dyne over alt og alle. Den holder det gode humør nede, den påvirker både børn og forældre og folk i øvrigt overalt i verden, den dæmper investeringslysten, den truer verdensøkonomien, som i forvejen er på vej ind i en afmatning, den slår folk ihjel, fordi den opmærksomhed, der burde være omkring de stille katastrofer, som udspiller sig rundt omkring i verden, særligt blandt klodens fattigste, er rettet mod noget andet. Mod krig, mod det stadig spinklere håb om at forhindre den.

I NAT vil præsidenten i verdens mest magtfulde land holde sin tale. Vi aner, hvad han vil sige, og sætter vores lid til, at verdenssamfundets modstand mod krig her og nu formår at udsætte anvendelsen af militære midler en tid endnu. Fordi krig altid er en dårlig løsning. Fordi nedtællingen til det scenario, vi frygter mest, består af en række faser, hvor andre former for konfliktløsning bør være mulig.

For kort tid siden fejrede vi det ny årtusinde og følelsen af, at folk på jorden aldrig har været mere forbundet med hinanden, end de er i vor tid. Det er den forbundethed, der gør, at vi som verdenssamfund stiller krav til stater som Irak, men også den forbundethed, der gør, at vi til det sidste håber, at anvendelsen af magt i stor stil ikke bliver nødvendig.

Udsigten til krig har allerede været et dyrt bekendtskab.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere