ARIEL SHARON, Israels højrenationalistiske statsminister, accepterer, at palæstinenserne skal have en egen stat. Det er godt. Han mener, at palæstinenserne skal tildeles det meste af det israelskbesatte Gaza og knap halvdelen af det besatte Vestbredden, men ikke Østjerusalem. Det er derimod ikke godt nok og slet ikke en opskrift på fred, men på mere krig. Hans forslag vidner ikke desto mindre om israelsk pragmatisme, men desværre også om amerikansk medansvar for Palæstinakonfliktens katastrofale udvikling. Faktisk røber den såkaldte plan en vis pragmatisme, fordi Sharon for få år siden var lodret imod en palæstinensisk stat og imod at opgive israelske bosættelser i de besatte områder m.m. Nu har han ikke desto mindre sikret sig lederskabet på Israels højrefløj ved selv at vise sig mere imødekommende over for palæstinenserne end sine konkurrenter i Likudpartiet. Det er et af eksemplerne på, at den voldsomme palæstinensiske opstand - der har kostet flest palæstinensiske liv, men størst israelsk frygt - har fået de fleste israelske partier til at rykke til venstre, men fået frustrerede vælgere til at rykke til højre. Sharon har alle dage været mere taktisk end ideologisk. Han har været en dygtig soldat, også en skruppelløs leder, men han har altid haft et sikkert blik for mulighedernes grænser. Dem har han gerne udfordret, både i krig og i fred. Men når han nu priser sin egen 'plan' for at harmonere med den amerikanske præsident Bushs skabelon for 'fred', er det endnu et vidnesbyrd om, at Sharon opererer i forhold til sine muligheders grænse. Og desværre har USA - den eneste mægler i Mellemøsten - med forbløffende ansvarsløshed forsømt at hjælpe Israel og palæstinenserne ud af deres morads. Der er modsat brug for, at USA - gerne med europæisk hjælp - tager et ansvar. Gør Israel opmærksom på, at det må opgive sine bosættelser og tillade en palæstinensisk stat i hele Gaza, Vestbredden og Østjerusalem. Gør palæstinenserne opmærksom på, at det skal være slut med terror. Og sværest af alt: selv tager et medansvar for at gå ind og sikre fremtidens grænser.