HVILKEN BOGUDGIVELSE er blevet den ubestridt største bestseller i Kina inden for de sidste par år? Maos Lille Røde? Biografien om reformarkitekten Deng Xiaoping? Antologien om generalsekretær og præsident Jiang Zemins storslåede bedrifter? Ingenlunde. Nej, den titel, der topper på verdens potentielt største bogmarked, er skrevet af en ufaglært husmor og hedder: 'Sådan får du dit teenagebarn ind på Harvard-universitetet i Amerika'. Da den første million eksemplarer var revet ned af hylderne, varede det ikke længe, før en halv snes plagiater var på vej ud af trykpresserne. Eksemplet illustrerer de ambitioner, som det regerende kommunistparti tillader sine borgere i dagens Kina. De er udtryk for en social kontrakt, som den regerende elite har indgået med befolkningen. Den lyder omtrentligt således: Skaf jer et arbejde, hvor I vil, og bliv så velstående, som det er jer muligt, send gerne jeres barn til USA, og find den livsstil, der passer jer bedst. Så længe I ikke deltager i organiseret opposition, vil vi lade jer i fred. DENNE KONTRAKT blev regimets svar på det sammenbrud, som kulminerede med massakrerne i Beijing i forsommeren 1989. De massive forandringer, som de forgangne 13 års reformpolitik har skabt i det kinesiske samfund, har sikret en midlertidig stabilitet for den magtoverdragelse til en ny ledergeneration, som den igangværende partikongres skal blåstemple, og som bygger på en alliance med den hastigt voksende, apolitiske middelklasse. Accepten af globaliseringens vilkår for Kina rækker både ind i den ny ledelse og i brede lag af befolkningen og forklarer, hvorfor der ikke aktuelt er optræk til tilstande som i 1989. VI VENTER MED jubelhymnerne, indtil reformprocessen også omfatter accept af demokratiet i Taiwan, respekt for den tibetanske kultur og frigivelse af dissidenterne. Det sker nok tidligst om to kongresperioder, det vil sige om ti år, når fremtidens lederelite alle har været turen omkring Harvard og lignende læresteder. Indtil da: Spænd sikkerhedsbælterne, for Kina er allerede rykket ind i midten af verdensøkonomien, og reformkursen er uafvendelig.