Gidseltragedie

Lyt til artiklen

OVER 700 gidsler blev reddet, men 118 døde i forbindelse med de russiske specialstyrkers aktion lørdag morgen, som endte tjetjenske terroristers dramatiske gidselstagning af teatergæster i Moskva. Antiterrorkorpset Spetsnaz anvendte gas og maskinpistoler. Hvilken slags gift er endnu ikke offentligt kendt, men den øverste chef for de russiske retslæger har slået fast, at ikke færre end 117 af gidslerne døde af giftgassen. Det er en alarmerende oplysning, som efterlader verden med oplevelsen af, at det russiske antiterrorkorps løste sin opgave med chokerende ringe respekt for menneskeliv. Russerne gik efter at trække stikket ud på en begivenhed, som skabte massiv opmærksomhed om den beskidte krig, det store land udkæmper i Tjetjenien, uden at tage det fornødne hensyn til uskyldiges overlevelsesmuligheder. DER ER ingen tvivl om, at russerne fra starten gik efter at sætte hårdt mod hårdt, og at Putin og hans tro væbnere ikke kun har haft gidslernes befrielse i tankerne, men også har villet demonstrere styrke og handlekraft over for tjetjenerne. Der er heller ikke tvivl om, at de døde gidslers familier må opleve at have betalt en helt uacceptabel pris. Her over for står, at teatret angiveligt var mineret, så tusind mennesker kunne være omkommet ved en eksplosion, og at gidseltagerne angiveligt var begyndt at henrette gidsler. Hvis de oplysninger står til troende, er det vanskeligt at argumentere imod, at de russiske myndigheder satte specialtropperne ind. Det store spørgsmål er og bliver, om der lørdag morgen virkelig ikke var tid til at finde en anden udvej, og om anvendelsen af giftgas, der som bekendt ikke skelner mellem venner og fjender, virkelig var eneste mulighed. INDHYLLET I et røgslør af gæt og gisninger er det ulykkelige gidseldrama i teatret i Moskva slut. I Tjetjenien fortsætter en krig, der af civilbefolkningen opleves som ren terror udført af den russiske statsmagt. I det perspektiv var de frygtelige begivenheder i Moskva endnu et eksempel på terror, som avler terror. En påmindelse til det unge russiske demokrati om, at det med genoptagelsen af krigen i Tjetjenien er vandret ind i en blindgyde. I dag afholdes der tjetjensk verdenskongres i København med deltagelse af tjetjenske eksilpolitikere. Den russiske ledelse har protesteret, men burde i virkeligheden glæde sig over et tjetjensk initiativ, der modsat terroristerne i Moskva benytter sig af den fredelige dialogs metode. Den russiske pression mod Danmark er fuldstændig uacceptabel, godt at den danske regering stod fast.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her