LEDERSKRIBENTERNES ledere og læsernes eventuelle klager over samme har én ting til fælles: De er efter al sandsynlighed skrevet med tekstbehandlingsprogrammet Microsoft Word. Microsoft har igennem ti år haft så stort held med at bekæmpe sine konkurrenter, at der ikke er et eneste kommercielt alternativ tilbage på det danske marked. Microsoft har et de facto -monopol på kontorprogrammer og kan nu stramme prisskruen, hvad de da også benytter sig af. Det er en situation, der af indlysende grunde er uholdbar i et samfund, der tror på ideen om, at den fri konkurrence vil give os de bedste produkter til den bedste pris. NU STØTTER Folketingets partier op om Teknologirådets anbefaling om, at den offentlige forvaltning bør begynde at benytte sig af et relativt nyt alternativ: nemlig såkaldt open source-software, der er vokset op fra it-industriens græsrødder og efterhånden ligner et seriøst alternativ. Open source-software er ofte gratis, og besparelserne ved, at det offentlige f.eks. går over til at skrive sine dokumenter i et open source-kontorprogram, kan beløbe sig til adskillige milliarder kroner. I en situation, hvor regeringen vender hver en femøre og kalder det en satsning, er det svært at sidde den mulighed overhørig. Men det offentlige befinder sig i en meget kompliceret og ambitiøs overgang til en digital forvaltning, der skal sikre en grundlæggende anden og bedre service til borgerne, og som giver mulighed for enorme effektiviseringsgevinster. Kortsigtede økonomiske gevinster bør ikke fjerne fokus fra at gøre tingene ordentligt, slet ikke med det sidste årtis talrige it-fadæser in mente. ÅRSAGEN TIL at skifte til open source-software bør være politisk, ikke økonomisk. Alle facetter af samfundet er ved at få en digital komponent, og så er det uacceptabelt, at valgmulighederne i den grad skævvrides til fordel for ét firmas optik. Der er mange praktiske problemer med open source-software, men problemerne bliver mindre for hvert år, der går. Problemet med Microsofts dominans bliver derimod større.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
