KNAP ET ÅR efter Osama bin Ladens flugt til de afghanske Tora Bora-bjerge er verden atter blevet mindet om, at den såkaldte krig mod terror er langt fra at være i mål. Tværtimod. Terroraktionen på Bali har vist, at terrorismen stadig står som en af vor tids største trusler mod stabilitet og tryghed. Samme påmindelse kom fra den dødbringende bombe i Helsinki og inden da fra angreb mod amerikanske soldater i Kuwait, et anslag mod et fransk tankskib i Yemen, aktioner i Indonesien og andre steder i Sydøstasien, mordforsøget på Afghanistans præsident, Hamid Karzai, drab på tyske turister i Tunesien, og sådan kunne man fortsætte. Navnet al-Qaeda er ofte blevet det trylleord, som skal være med til at sikre så meget orden i tingene, at panikken kan begrænses, selv om vi reelt ikke aner, hvem der står bag terroraktionerne. Måske er det al-Qaeda - og så er det blot yderligere bevis på 'terrorkrigens' begrænsede succes. Måske er det helt adskilte aktioner, eller også er der tale om celler i et løst netværk, der arbejder uafhængigt af hinanden. KONKLUSIONEN turde være klar nok: Vi er langt fra at have bekæmpet terrorismen, og skal det lykkes, er der brug for alle tænkelige midler, støtte og samarbejde. Derfor er det helt centralt at holde sammen på den internationale alliance, der på tværs af sprog, grænser, kulturer og religioner har dedikeret sig til denne indsats. Men alliancen er skrøbelig, hvilket reaktionerne på USA's stadig mere ensidige fokus på Irak og forberedelser til krig vidner om. For uanset at en krig mod Irak i amerikanske øjne måtte synes at ligge inden for rammerne af kampen mod terrror, så mangler supermagten at overbevise om, at den har udtømt alle andre muligheder for at få kontrol med Saddam Hussein og hans irakiske regime. HVIS USA vælger at gå i krig mod Irak uden bred opbakning og forståelse, kan det derfor være det, der får den internationale antiterroralliance til at falde fra hinanden, hvilket vil sætte indsatsen mod den lige så internationale terrorisme alvorligt tilbage. Ligesom det kan skabe yderligere grobund for den radikalisme, der er terrorens forudsætning. Det hensyn er USA's præsident Bush nødt til at tage højde for. Ellers har verden i værste fald kurs mod det modsatte af det, der i sin tid var formålet med hans krigserklæring mod terroren, nemlig at gøre verden mere tryg og stabil.