PUTINs Rusland vil så meget på én gang, at fornemmelsen af dobbeltspil er svær at komme udenom. Putin vil gerne anerkendes blandt de demokratiske landes ledere, men han vil også gerne dyrke forbindelserne til en stribe af verdens værste diktaturer - såsom Nordkorea og Irak. Putin vil gerne anerkendes som en loyal partner i kampen mod terror, men tager sig skamløst frihed til at fortsætte den hårdhændede og terrorbefængte undertrykkelse af Tjetjenien. Og Putin vil gerne anerkendes for sine bidrag til international stabilitet, men hjælper samtidig det iranske præstediktatur med at bygge atomreaktorer. Hvad har Putin gang i? RUSLAND har netop indgået massive aftaler med Irak om et samarbejde, der enten lugter af, at Putin vil forpurre USA's kampagne for at fjerne Iraks diktator, Saddam Hussein, eller lugter af, at Putin spekulerer i amerikansk erstatning for en senere opgivelse af de samme aftaler. Rusland hjælper også Irans religiøse diktatur med bygningen af et 1000 megawat-atomanlæg i Iran og drøfter angiveligt at hjælpe Iran med at bygge endnu fem atomreaktorer i løbet af de kommende år. Og en af verdens mindst anerkendelsesværdige diktatorer, den nordkoreanske Kim Jong II, har netop været inviteret til Moskva for at tale med Putin om et udvidet økonomisk samarbejde. HVAD vil Putin med disse makkere? Ingen af dem vil overleve de nye irakiske, iranske eller nordkoreanske generationers krav om forandring og modernisering. De er ikke alene til at undvære - de udgør hver især en forbrydelse mod deres befolkninger. Putin må bestemme sig. Og det er ikke en ligegyldig, principiel beslutning, der er brug for. Det handler i bund og grund om, at nordkoreanere sulter som ofre for Kim Jong IIs politik. Irakere undertrykkes som ofre for Saddam Husseins grovkornede militærvælde. Og iranere snydes for det demokrati, som de ved flere valg har vist sig ivrige efter. Hvis Putin vælger at hjælpe og dermed beskytte disse befolkningers undertrykkere, fortjener hans ivrige forsøg på at knytte sig til verdens demokratiske selskab ikke anerkendelse.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
