200 MILLIARDER dollar er ikke småpenge, så det kan ikke undgå at gøre indtryk selv i de store penges land, at det er beløb i den størrelsesorden, som rige saudiarabere menes at have flyttet ud af USA i de senere måneder. Baggrunden er, at den amerikanske offentlighed - og dele af Bush-administrationen - har fået øjnene op for, at terrorangrebet 11. september har nogle af sine dybeste rødder i Saudi-Arabien, samt at Saudiregimet i intolerance og undertrykkelse ligner et Talebanstyre med rigtig mange penge. Wahabismen, som den saudiske kongefamilie i trekvart århundrede har understøttet og støttet sig til, er en dogmatisk og ubehagelig strømning inden for den store og mangfoldige religion, islam. At en gruppe ofre for terrorangrebet netop har anlagt sag mod en stribe saudier, herunder tre medlemmer af kongefamilien, med krav om erstatning i trilliardklassen, vil næppe øge deres tilbøjelighed til at have deres penge stående på amerikanske konti. I FØRSTE omgang er det nærliggende at se fænomenet - der selvfølgelig også afspejler den generelle finans- og børskrise i USA - som et eksempel på, at amatørstrategerne omkring Bush skyder sig selv i foden. Når beslutningstagere højlydt drømmer sig til en fremtid, hvor et demokratisk Irak kan bruges som basis for en hård kurs over for Saudi-Arabien, så minder det ikke så lidt om konen med æggene, der endte i muddergrøften, mens hun drømte sig op til kongeslottet. Var det ikke en ide at finde ud af, hvorvidt, hvornår og hvordan, Saddam Hussein skal væltes, og hvordan et andet Irak overhovedet kunne opbygges, før man begynder at opføre endnu en gang ensidig, storpolitisk akrobatik på slap line? På et dybere plan afspejler den amerikanske debat og saudiernes rasende reaktion imidlertid, at USA's alliance med kongefamilien i Riyadh vitterlig er fundamentalt problematisk. Saudiprinsernes regime kan og bør ikke have fremtiden for sig, og denne langsigtede sandhed fortjener en mere fremtrædende placering ikke bare i USA's fremtidige udenrigspolitik. Men for Europa er det naturligvis både nemmere og mere fristende diskret at henlede opmærksomheden på egne bankkonti end at forholde sig til den komplekse udfordring.