AT KALDE Frederiksberg Kommune for et borgerligt-liberalt laboratorium, hvor der eksperimenteres med nye måder at organisere velfærdsydelser på, er måske for meget sagt. Men på ét område har den konservativt ledede kommune i hvert fald forsøgt at gå en ny vej: Helt i pagt med de toner, der i årevis har lydt fra de nu regeringsbærende partier, har kommunen udliciteret ældreplejen til det private firma SeniorCare, i håb om at firmaet ville kunne klare opgaven lige så godt som eller bedre, end kommunen førhen gjorde det. Men håbet er blevet gjort til skamme. SeniorCare har trods de ret gunstige betingelser i kommunen kastet håndklædet i ringen. Firmaet forklarer, at det har undervurderet opgaven og ikke kan få økonomien til at løbe rundt. Blandt andet havde firmaet troet, at de ældre på Frederiksberg boede tættere, end de gør. ERFARINGEN FRA Frederiksberg er ikke kun af lokal betydning, tværtimod. Fra 1. januar næste år har alle ældre ifølge regeringen ret til at få valget mellem privat og offentligt drevet pleje. Hvis ikke det kan lykkes at bryde nyt land på Frederiksberg, hvor kan det så, må man spørge. Bor pensionisterne på Frederiksberg trods alt ikke ret tæt, og har mange af dem det ikke ret godt? SeniorCares erfaringer er principielt magen til dem, som ISS tidligere har gjort sig med børnepasning og på rengøringsområdet i Frederiksberg Kommune. Også her stod borgmester John Winther og co. tilbage med en privat koncern, som ikke magtede at levere varen, og måske med mere end en fornemmelse af, at man i det offentlige måske slet ikke er så dårlig endda til at tage sig af omsorg, pleje og rengøring m.m. Måske er der simpelt hen områder, som ikke er egnede til at skabe profit til private: at skifte bleer på småbørn og vaske ældre mennesker, eksempelvis. I DE KOMMENDE år bliver det en vigtig opgave at ændre fortidens rigide, primært ideologisk betingede grænse mellem den offentlige og den private sektor. Velfærdssamfundet må hele tiden udvikle sig, og konkurrence på kvalitet er vigtigt i den sammenhæng. I det lys er SeniorCares manglende held til at indfri borgerlige forventninger på Frederiksberg et forløb, som der er grund til at studere meget nøje: Hvad er det præcis, der er gået galt? Er der noget galt med prismekanismen? Hvad skulle der til, for at opgaven kunne være løst til alle parters tilfredshed? Ældrepleje og anden form for omsorg varetages i andre lande, blandt andet i Italien, af kooperativer, som befinder sig i grænselandet mellem offentligt og privat. Det må også kunne lade sig gøre i Danmark.