FORSVINDENDE FÅ DANSKERE kan finde ud af at sætte kommaer. Og dét på trods af, at det er noget, vi alle sammen lærer i skolen. Faktum er, at for de fleste af os er det svært. Og det er ikke blevet nemmere af, at der indtil for nylig har kunnet vælges mellem to officielt anerkendte måder at sætte de små tegn på, nemlig den grammatiske kommatering og pausekommateringen. Sidstnævnte har mange fejlagtigt anset for at være den rene lovløshed, hvorfor man bare kunne strø et vilkårligt antal kommaer ud over en tekst og være på den sikre side, hvis blot man sagde »pausekomma!«. Sådan var det ikke, men lad os ikke komme nærmere ind på årsagen, thi nu er pausekommaet lovløst: Det findes ganske enkelt ikke længere som officielt anerkendt tegn. Til gengæld har Dansk Sprognævn nu opfundet det såkaldt ny komma og dermed sikret, at der fremdeles er to muligheder, så forvirringen opretholdes. Det gamle grammatiske komma er omdøbt til at hedde 'det traditionelle komma', mens det ny komma hedder ... 'Nyt komma'. Allerede navngivningen siger altså noget om Dansk Sprognævns måde at bruge sproget på, idet intet af de nye navne (i modsætning til de to gamle navne) siger noget som helst om karakteren af det komma, der navngives. En abstraherende og forarmende sprogbrug. Men smart, selvfølgelig, for hvem vil ikke hellere være 'ny' end 'traditionel'? Dansk Sprognævn er smart, men dog ikke smart nok til at få mere end en mikroskopisk del af befolkningen til at bruge det ny komma. Men nu har man trykt en lille grøn mærkat, som brugere af 'Nyt komma' kan klistre på deres tekster, så modtageren forvirres totalt: For langt, langt de fleste tekster vil have forkerte kommaer både efter reglerne for det traditionelle komma og efter reglerne for nyt komma. Men Dansk Sprognævn anbefaler altså, at man klart markerer, hvilket komma man gerne ville have sat korrekt, hvis man havde kunnet finde ud af det. En uvurderlig hjælp.