JA - DET VAR DET. Det danske fodboldlandshold tabte i går med fuld musik til England og er ude af VM-slutrunden. Og dermed kan Danmark vende tilbage til hverdagen, som den tager sig ud med Anders Fogh Rasmussen som landstræner. Det er kun fodbold, husk det nu. En leg for børn og voksne, et næsten rituelt spil, der kan udvikle sig til et lidenskabeligt spændingsfelt, og hvor begreber som drømme, identitet og fællesskabsfølelse støder sammen i de timer, det varer. Men som sagt - det er kun fodbold. Og lad os alle glædes over, at danskerne er gode tabere. At vi uhæmmet og helhjertet kan feste, synge og danse, når det går godt, men at vi også har den distance til spillets latinske drama, at nederlagsdepressionen kan klares i en håndevending. Som al anden leg er fodboldspillet ganske rigtigt mest udbytterigt, hvis det tages med alvor. Men det er godt at vide, hvor grænsen går. Og på det punkt er det danske fodboldfolk nået længere end de nationer, hvor frustrationer udløser bål, slagsmål og død i gaderne.NU ER DET forbi. Cheftræner Morten Olsen og hans spillere flyver hjem VM er nu et anliggende for England, Brasilien, Tyskland og de fem andre, der klarer sig videre - og de kæmpende, svedige mænd og spillets klassiske forpustede og anstrengte krigsretorik forsvinder fra de danske avisforsider. Status, her to uger før selve finalen, må være, at det har været en pragtfuld fodboldfest med mange overraskelser og dejlige vidnesbyrd om, at spillets små nationer bliver stadig dygtigere. Dansk fodbold udfyldte sin rolle, og landsholdet indfriede sine egne og tilhængernes forventninger, sådan da. Og nu kan man skue frem mod nye opgaver, for sådan er fodbold også - der kommer altid en chance til.