ERHVERVSSKOLERNE aktionerer landet over i protest mod regeringens nedskæringer på området. Lad det være sagt straks: Eleverne har god grund til at være vrede. Deres hverdag er nedslidte bygninger og timer, hvor der ikke er råd til lærere. Oven i det skal de i de næste fire år hvert år spare 70 mio. kr. Midt i denne triste hverdag oplevede nogle af eleverne under valgkampen at få fint besøg af en statsministerkandidat fra Venstre, som slog ud med armene og sagde, at hvis han fik magt, som han havde agt, ville erhvervsskolerne blive prioriteret. Anders Fogh vandt valget, men erhvervsskolerne blev stik mod alle løfter ikke prioriteret. De blev tværtimod nedprioriteret. OM FOGHS partifælle i Undervisningsministeriet har sat sine ben på en erhvervsskole for nylig, skal vi lade være usagt. Men hendes reaktion på elevernes aktioner er mildt sagt verdensfjern. I en pressemeddelelse bliver besparelsen til en »budgetteknisk regulering«, som ikke er hendes ansvar: Nej, det er den tidligere regering, som har pålagt uddannelserne denne regulering. Det kan man da kalde bortforklaring, som kun vil bære ved til elevernes frustration. Det, ministeren kalder »budgetteknisk regulering«, betyder på skolerne flere timer uden lærere. Og at skelne mellem den tidligere regerings besparelser og egne besparelser er ansvarsflugt. Hvis regeringen vil, kan den tage disse besparelser af bordet. Det er for billigt først at turnere land og rige rundt og - fuldt berettiget i øvrigt - at kritisere den tidligere regering for besparelser og derefter gemme sig bag samme regering og henvise til tidligere beslutninger. Ministeren slutter sin pressemeddelelse med at formane eleverne om »at kvaliteten i deres uddannelse ikke bliver bedre af at boykotte den«. Hertil er kun at sige, at unges tillid til politikerne ikke bliver bedre af arrogance og ansvarsflugt.