VELFÆRDSSTATEN ER ikke bare en ydre institution med mursten, regler, ansatte og ydelser - den er også en idé, som er dybt forankret i danskernes hjerter og i vores måde at forholde os til hinanden på. Sådan kunne man - lidt frit - fortolke hovedkonklusionen i en ny rapport, som viser, at de fleste danskere bakker op om velfærdsstaten, og at solidariteten med de svage i samfundet ikke er aflyst af hensynsløs egoisme, som mange ellers påstår. Dét er vi mange, der er svært tilfredse med. UNDERSØGELSEN VISER også en anden tendens: at de veluddannede unge er mere forbeholdne over for velfærdsstaten end de ældre, og at de i højere grad forholder sig til velfærdsstaten som individualistiske forbrugere. De vurderer altså velfærdsstaten på dens ydelser og tilbud - og ikke så meget på dens moralske forankring og automatik. At det forholder sig sådan er ganske naturligt, da de unge ikke er vokset op i et stærkt socialt opdelt klassesamfund. Og man skal passe alvorligt på, at man ikke ender i en moraliseren over »denne selvcentrerede ungdom, der bare tænker på sig selv og lader fanden tage de sidste«. For det er ikke nødvendigvis dette, der er på spil. Faktisk kan den fremvoksende individualisme blandt de unge langt hen ad vejen ses som et sundt tegn på deres frigørelse fra kollektive autoriteter og lysten til at styre deres eget liv. ALLIGEVEL KAN den gryende, unge individualisme udvikle sig til noget uheldigt. Og det kan den, hvis den på længere sigt giver medløb til og bliver udnyttet af de politiske kræfter - ikke mindst i regeringen - der har en drøm om at omdanne velfærdsstaten til et Storcenter Danmark, hvor borgeren reduceres til en individuel forbruger, og hvor politikeren reduceres til en indkøbschef, der blot skal sørge for, at der er spændende velfærdsvarer på alle hylderne i butikken. Hvis dét sker - samtidig med at omsorgen for de svageste glider ud i periferien - vil velfærdsmodellen lide den stille kvælningsdød og blive erstattet af sin negation: et tagselvbord for de ressourcestærke. Det skal vi passe på. Men foreløbig skal vi glæde os over, at opbakningen til velfærdstanken er så massiv.