DET ER GODE tider for filmelskere. I forgårs fik brødrene Coens nye film 'The Man Who Wasn't There' topkarakter med seks hjerter her i avisen, og det er langtfra nogen enlig svale. 'Et smukt sind', 'Gosford Park', 'The Shipping News', 'The Believer' og 'Okay' er blot nogle af de mange muligheder for kvalificeret og tankevækkende underholdning, der for tiden tilbydes rundt om i landets biografer. Og for de heldige i de større byer er der i disse dage endnu mere grund til at glæde sig. NatFilmfestivalen er over os, og som sædvanlig giver det en sjælden mulighed for at se en masse gode ikke-amerikanske film, der ellers ikke når de danske lærreder. Årets program byder blandt andet på en særlig arabisk del, hvor interesserede kan få et stærkt tiltrængt anderledes billede af Mellemøsten og islam end det, medierne og de fleste amerikanske film normalt tilbyder. Er man ikke til det, lokker brasilianske gyserklassikere med titler som 'I nat tager jeg din sjæl' og masser af fugleedderkopper og tegnefilmskunstneren Bill Plymtons kannibalske kys. DER ER MED ANDRE ord ingen som helst undskyldning for ikke at gå i biffen, og det opmuntrende budskab fra biograferne er da også, at det er der flere og flere danskere, der gør. Siden de magre år i 80'erne og begyndelsen af 90'er har de danske biografer vendt udviklingen, og i de sidste par år er antallet af solgte billetter steget markant. Alene sidste år steg salget med omkring 20 procent til næsten 12 millioner billetter, mere end to per dansker. En herlig udvikling, der gør alle forudsigelser om biografernes død til skamme og beviser, at filmen fuldkommen entydigt har afløst romanen som det store folkelige medium. I dagens Danmark kan man ikke tale med over hækken eller ved middagsselskaberne, hvis ikke man er bare nogenlunde med på, hvad der foregår på det hvide lærred. BIOGRAFERNES COMEBACK har selvsagt flere årsager, ikke mindst de store tekniske fremskridt. Lydsystemer som THX og Dolby Digital har sammen med fantastiske special effects - og betydeligt bedre sæder - i de senere år gjort det til en helt anden oplevelse at se en film i biografen end hjemme foran flimmeren. Også selv om man har både dvd og surroundsound. Men både de tekniske fremskridt og udviklingen i retning af flere sociale aktiviteter er kun en del af historien. Hos vore nordiske brødre i Sverige og Norge har fremgangen i antallet af biografgængere i løbet af de sidste ti år kun været halvt så stor som herhjemme, og det har en helt enkel forklaring: De mange gode danske film, som trækker danskerne ind i biografen. Siden midten af 90'erne har danske film haft en renæssance og international succes, som man skal helt tilbage til Ole Olsens tidlige dage på Nordisk Film for at finde mage til. 'Festen', 'Dancer in the Dark', 'Italiensk for begyndere' og 'Bænken' er blot nogle af højdepunkterne. Sammen med Frankrig er Danmark i dag et af de meget få lande, hvis filmindustri ikke bare har vist sig at kunne modstå den massive amerikanske konkurrence, men ligefrem trives og blomstre. Med dogmefilmene har Danmark egenhændigt skabt en ny internationalt anerkendt stil og bevist, at man med budgetter, der ikke når Hollywoods til sokkeholderne, kan lave ikke bare gode, men også underholdende og populære film. EN IMPONERENDE PRÆSTATION. Ikke mindst fra et så lille sprogområde som det danske, og det har da også krævet en hjælpende hånd fra staten i form af filmstøtte. Uden den var det næppe lykkedes, og netop i lyset af, hvor godt det et gået, er det noget nær ufatteligt, at regeringen til næste år har bebudet en nedskæring af produktionsstøtten på 40 millioner kroner. Ikke bare vil det formentlig koste landet mere i tabte eksportindtægter og skade det kunstneriske miljø, der møjsommeligt er blevet opbygget. I en tid hvor alle - ikke mindst regeringen og dens støtteparti - taler om behovet for at støtte en dansk identitet, skal man lede længe efter en mere tåbelig ide end at skære i støtten til den allermest folkelige kunstart. Skulle man gøre noget, burde man tværtimod øge støtten til import af film fra verdens små og mindre filmnationer, så det ikke kun var under NatFilmfestivalen, at andet end amerikanske actionfilm fandt vej til de danske lærreder.