ALLE HAR SVÆRT VED at forstå, hvad det vil sige at være kirkeminister. Men den ny indehaver af embedet, Tove Fergo, har nu særlig svært ved det, hvad hun hele tiden finder lejligheder til at demonstrere. Ministeren kan slet ikke bestemme sig for, hvor meget hun i grunden vil bestemme. Om formiddagen vil hun bestemme, at folkekirken ikke skal have den ny salmebog, den ønsker sig; om eftermiddagen synes hun alligevel, at kirken selv må bestemme. Klokken elleve synes Tove Fergo, at hun ikke vil mødes med landets biskopper som et samlet kollegium; klokken fjorten synes hun det modsatte. Ministerens personlige problem er naturligvis, at hun er blevet forfremmet fra at være præst til at være en slags chef for alle landets præster og nu har det som et dagligt kors for tanken, at det er hun hverken blevet biskop eller ypperstepræst af, men netop kun minister. Faktisk er det kun de kedelige administrative sager, hun nu kan bestemme over, mens den egenrådige kirke aldeles selvstændigt tager sig af himmel, helvede, salmebøger og alt det andet spændende. Det er ikke spor nemt at være pastor minister, og det bliver naturligvis ikke nemmere af, at Tove Fergo som alle andre godt kan se, at når landets biskopper absolut vil optræde samlet, så bliver det næste jo, at de vælger en formand, og før vi får set os om, har vi både en ærkebiskop, en pave og alt muligt andet katolsk djævelskab. Som god lutheraner vil Tove Fergo gerne have den udvikling standset. Og så glemmer hun i forbifarten, at hvis hun i sin egenskab af minister bremser biskopperne, da går det hende som Birgitte Begøje, der smurte sit dårlige øje med tjære, hvorved det som bekendt blev meget værre: Man bremser ikke bisperne ved selv at optræde som ærkebisp. DET UNDERLIGGENDE PROBLEM er naturligvis, at vi her i landet forsøger at leve med en ukristelig sammenblanding af kirke og stat. Og Tove Fergo skal ikke have utak for, at hun med sit specielle politiske instinkt hele tiden får udstillet misèren, alt imens folkekirken tydeligvis føler sig mere og mere inspireret til løsrivelse fra staten. Måtte Fergo fortsætte sin gode gerning, indtil stat og kirke er blevet helt adskilt.