LIGHED FOR LOVEN er afgørende for et retssamfund, hvor alle, uanset hvor højt på strå de er, kan drages til ansvar for deres gerninger. Desværre har der siden Anden Verdenskrig været alt for mange eksempler på, at det princip ikke har gjaldt i det internationale samfund, og ikke mindst derfor er det nu dybt tilfredsstillende at se straffesagen mod den tidligere serbiske præsident Slobodan Milosevic begynde ved krigsforbrydertribunalet i Haag. I løbet af de næste to år vil tribunalet tage stilling til Milosevic' skyld i folkedrabene i Bosnien og Kosova og dermed bringe den internationale retsorden og retfærdig-hedssans et stort skridt videre. Men lige så tilfreds-stillende det er at se Milosevic på anklagebænken, lige så bittert og urimeligt er det, at flere af hans medskyldige stadig går frit rundt. DET GÆLDER især Radovan Karadzic, den krigsforbrydersigtede tidligere bosnisk-serbiske leder, og hans krigspartner, general Ratko Mladic. Begge er anklaget for uhyre grove krigsforbrydelser, blandt andet Srebrenicamassakren i sommeren 1995, hvor mindst 8.000 bosniske mænd blev slagtet og smidt i massegrave. Som man kan læse i dagens avis, tøver NATO stadig med at anholde dem. Det har man gjort i mere end fem år, på trods af at man med betydelig sikkerhed ved, hvor de opholder sig. Hvorfor? To grunde, ingen af dem gode. For det første fordi USA med katastrofen i Somalia i 1993 i lang tid var dødsensræd for at skulle miste soldater på en anholdelsesmission. Et argument, der er faldet helt til jorden efter 11. september og krigen mod terror. For det andet fordi Vesten var bekymret for, at anholdelserne ville skabe politisk uro i Serbien og dermed gøre livet vanskeligt for præsident Kostunica. Et argument, der heller ikke holder meget vand, efter at udleveringen af den langt mere populære Milosevic ikke skabte nogen synderlig uro i landet. NATO har med andre ord ikke længere nogen rimelig undskyldning for ikke så hurtigt som overhovedet muligt at få anholdt de to anklagede. Både den internationale retsorden, krigsforbrydertribunalet og almindelig anstændighed kræver det.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
