MENS DRONNING Margrethe i sin nytårstale kædede terror-begivenhederne i USA, som hun kaldte »den villede ondskab«, sammen med en appel om øget tolerance og dialog mellem folk herhjemme i Danmark, var Anders Fogh Rasmussens nytårstale bemærkelsesværdig provinsiel. På den dag, da 300 millioner europæere får en ny fælles møntfod, blev euroen ikke nævnt med ét ord. I stedet valgte Danmarks statsminister at tale om de »eksperter og smagsdommere«, der vil bestemme over danskerne. Mens Margrethe talte til nationen som helhed, fremstod Fogh Rasmussen som partiformand. I sin tredje større tale siden valgsejren fremmanede Fogh endnu en gang vrængbilledet af Danmark som et systemsamfund, hvor befolkningen er undertrykt af eksperter, der undertrykker den frie folkelige debat og bestandigt løfter de bedrevidende pegefingre. MED EN RETORIK, som var der tale om skadedyr eller de stakkels bønder, Stalin i sin tid ville udrydde som klasse, meddelte Fogh Rasmussen, at han vil fjerne råd, nævn og institutioner og »rydde op i dette mellemlag, som tapper ressourcer og fjerner opmærksomhed fra det væsentlige«, »regeringen vil fjerne overflødige råd og nævn og institutioner«. Foghs populisme kulminerede med et af den slags udsagn, som umiddelbart lyder tilforladelige, men er helt ude i hampen, når det kommer fra en statsminister. Fogh sagde: »Når vi skal træffe personlige valg, er vi alle eksperter«. Udsagnet er rigtigt på det niveau, hvor man vælger mellem leverpostej og spegepølse eller mellem fodbold og spillefilm i tv, det behøver vi ikke ekspertvurderinger for at gøre. Men mange af de råd, nævn og institutioner, som Fogh frækt tillader sig at slå over en kam, beskæftiger sig jo med komplicerede spørgsmål, som den enkelte borger eller forbruger ikke har en kinamands chance for at overskue, hvad enten det drejer sig om miljøspørgsmål, freds- og konfliktforskning eller overvågning af menneskerettigheder. Fogh nævnte ikke med ét ord de udlændinge, der skaffede ham valgsejren i rollen som syndebuk, men brugte i stedet størstedelen af sin tale til at udpege en ny. Han bedyrede, at regeringen ikke har nogen »ideologiske blokeringer«, men hans snak om alle de skrækkelige råd og nævn, som eksisterer i lille forpinte Danmark, er ren ideologi hentet direkte fra afdelingen for minimalstatslige blokeringer. Så meget desto mere tak for sangen til Margrethe.