SLOBODAN MILOSEVIC, Osama bin Laden og Nizar al-Khazraji. Tre mænd, der på forskellig vis understreger behovet for en bredt accepteret international krigsforbryderdomstol. Siden Nürnberg og Tokyo-tribunalerne efter Anden Verdenskrig har det været en del af folkeretten, at individer kan ifalde personligt ansvar for krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden, men der har manglet en international retsinstans, som kan tage stilling til det. Mens der fra mellemkrigsårene har været en international domstol i Haag, som fortolker den almindelige folkeret over for stater og internationale organisationer, er der aldrig blevet oprettet en international krigsforbryderdomstol, der kan håndhæve folkeretten over for individer. De seneste år har FN's sikkerhedsråd dog oprettet flere midlertidige krigsforbrydertribunaler i forbindelse med konkrete konflikter, herunder i det tidligere Jugoslavien, og i 1998 vedtog 120 lande en statut for en permanent international krigsforbryderdomstol. PROBLEMET ER, at USA desværre ikke støtter den nye domstol. Dels på grund af en generel modvilje over for internationale retsinstanser, dels en konkret - omend formentlig noget overdreven - frygt for, at den nye domstol kan misbruges til at retsforfølge amerikanske soldater og politiske ledere. USA's holdning var forkert dengang og er det stadig. Og selvom den kommende internationale krigsforbryderdomstol ifølge sin statut udtrykkeligt ikke kommer til at få jurisdiktion over tidligere forbrydelser, har begivenhederne i år alligevel yderligere understreget behovet for den. Vi kan starte på den hjemlige front, med sagen om Nizar al-Khazraji, den irakiske hærchef i Danmark, som er mistænkt for krigsforbrydelser. Som man kunne læse i sidste uge, overvejer USA at bruge ham i en eventuel militær offensiv mod Irak for at styrte Saddam Hussein, og den danske regering vil åbenbart lade ham rejse til USA, hvis det skulle blive aktuelt. Det gør det af mange grunde forhåbentligt ikke, men selve ideen viser behovet for en international krigsforbryderdomstol. Var hærchefen sigtet af en sådan domstol ville i al fald den danske regering - og muligvis også den amerikanske - formentlig tøve ganske meget mere med at lade ham rejse frit, end tilfældet er nu. LÆNGERE SYDPÅ kom Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic langt om længe for krigsforbrydertribunalet i Haag, hvor han står tiltalt for forbrydelser mod menneskeheden. Sagen kører stadig, og selv om det med rette anses som en vigtig sejr for både tribunalet og folkeretten, viser Milosevic' fortsatte benægtelse af retsagens legitimitet, at selv om tribunalet er et stort skridt fremad, er det på ingen måde et perfekt alternativ til en permanent domstol. Sidst, men bestemt ikke mindst, ville en permanent krigsforbryderdomstol være det helt rette forum for en retssag mod den terrormistænkte Osama bin Laden og de øvrige personer, der måtte kunne holdes ansvarlige for terrorangrebet på USA. Selv om den nuværende amerikanske regering næppe er enig, understreger oprettelsen af hemmelige militærtribunaler, der skal retsforfølge 'internationale terrorister', hvor meget bedre og mere retfærdig en løsning med en alment accepteret international krigsforbryderdomstol er. FOR DET FØRSTE vil en retssag ved en hemmelig militær domstol i USA næppe, hverken af de tiltalte eller af store dele af den øvrige verden, blive opfattet som upartisk og retfærdig. Dels på grund af strukturen, der helt rimeligt er kritiseret af både den demokratiske opposition i USA og af de fleste vestlige lande for at krænke basale retssikkerhedsgarantier. Men også fordi en retssag i USA meget let vil virke partisk, og derfor ikke vil leve op til blandt andet Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols krav om, at en retsinstans ikke bare skal være upartisk, men også skal fremstå som sådan. For det andet tegner det til at blive vanskeligt for USA at få gang i de hemmelige tribunaler. De nye afghanske ledere er ikke begejstrede ved eventuelt at skulle udlevere deres landsmænd til denne slags domstole og vil hellere selv retsforfølge dem. Det samme vil Egypten og Saudi-Arabien, der allerede har anmodet om lov til at retsforfølge de af deres statsborgere, der måtte blive tiltalt for terrorisme. MENNESKER, DER har begået eller medvirket til samme forbrydelse, vil derfor blive retsforfulgt vidt forskelligt, efter forskellige regler og med forskellige straffe. At det ikke er nogen god løsning burde alle - selv den amerikanske regering - kunne indse. Det er for sent for de tre nævnte herrer, men de viser behovet for en international krigsforbryderdomstol, der kan dømme fremtidige krigsforbrydere. Lighed for loven er et princip, der også bør gælde internationalt. Selv for terrorister.