I LØBET af sit første halvår ved magten har Silvio Berlusconi bekræftet vore værste anelser om, hvordan denne suspekte forretningsmand, der ganske vist er demokratisk valgt, men tydeligvis ikke demokrat, ville handle som regeringschef. Mest iøjnefaldende er de ændringer i lovgivningen vedrørende økonomisk kriminalitet og internationalt retssamarbejde, som synes skræddersyet til at beskytte Berlusconi. Lovændringerne har understreget Berlusconis inhabilitet i en grad, der har berøvet ham enhver rest af troværdighed. Dertil kommer en lang række lige så graverende eksempler på premierministerens foragt for de demokratiske institutioner, for eksempel systematiske forsøg på at intimidere landets dommere og offentlige anklagere og på at underminere retsvæsenets forfatningssikrede uafhængighed. BERLUSCONI og en del af hans ministre betjener sig af en retorik, der er så grov og aggressiv, at den er decideret undergravende for demokratiet. Et eksempel sås forleden, da decentraliseringsminister Umberto Bossi, der gerne omtaler EU som et »nynazistisk« foretagende bestyret af »pædofile og teknokrater«, stod i spidsen for en demonstration, hvor en taler kaldte muslimske indvandrere for »rakkerpak« og »hanrejer« og truede med at »tage dem i skægget« og sende dem ud af landet »med et spark i røven«. Berlusconis EU-politik er præget af en visionsløs kræmmermentalitet, og de tider er forbi, da man kunne regne med Italien som en engageret og konstruktiv partner i det europæiske samarbejde. EFTER EN UGES italiensk obstruktion, som vanskeligt lod sig fortolke som andet end et forsøg på at beskytte Berlusconi mod korruptionsanklager og Bossi mod anklager for xenofobi og racisme, lykkedes det ganske vist at få Berlusconis accept af den europæiske arrestordre, men kun i kraft af et kompromis, som kræver en ændring af den italienske forfatning, hvilket gør det temmelig usikkert, hvornår - om overhovedet nogen sinde - Italien i praksis vil blive omfattet af ordningen. Det hører med til billedet, at Berlusconi formentlig vil bruge fen eventuel orfatningsændring til at styrke sin regerings kontrol over det italienske retsvæsen.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
