MERE END 100 grupper og individer har fået spærret deres konti, siden USA's præsident, George W. Bush, erklærede terrorismen krig. Værdier for et trecifret millionbeløb er blevet indefrosset, fordi de menes at tilhøre den forkætrede afghanske Talebanbevægelse eller terrorikonet Osama bin Ladens al-Qaeda-netværk. 112 lande har beordret indefrysning af konti med mulig forbindelse til Osama bin Laden, og i omegnen af 1.000 konti er sat under observation. Jo, det internationale samfund har under USA's ledelse indledt en veritabel klapjagt på de penge, som er et vigtigt grundlag for denne verdens terrorister og deres afskyvækkende virksomhed. Som det fremgår af dagens avis, foregår jagten på terrorpenge i høj grad efter samme linjer som indsatsen mod international kriminalitet og herunder også mod hvidevask og placering af penge i skattely. Ironisk nok har netop præsident Bush været en hovedhindring for, at denne indsats kunne blive effektiv, selv om der i 1998 skønnedes at være opsamlet så meget som 40.000 milliarder kroner i skattely. Så sent som i sommer stod USA så fast på et krav om skattepolitisk uafhængighed, at det samlede ambitionsniveau for indsatsen mod terrorly og pengevask måtte nedtones, fordi den amerikanske holdning samtidig var til gavn for en lang række af verdens skattely. Siden 11. september har der tilsyneladende lydt nye toner fra USA, men man må nødvendigvis tage forbehold for, om handling følger ord, når det kommer til indgreb, der rækker ud over de mere spektakulære. Det vil i givet fald kræve en langt mere dedikeret politik end den, præsident Bush hidtil har lagt for dagen. Noget tilsvarende gælder i øvrigt den nære allierede og internationale finanscentrum, Storbritannien, der eksempelvis brugte hele fem år på at kortlægge de banker, der mentes at have bidraget til at skjule den nigerianske eksdiktator Sani Abachas midler. Der kan være langt mellem ord og handling.