0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Lige børn

Blairs EU-møde bør ikke forarge

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

SKRID, DET er en lukket fest. Den melding kender de fleste, og ved derfor også, hvor ubehageligt og ydmygende det er, ikke at blive inviteret til fest med de seje drenge og tjekkede piger. Nogenlunde sådan kan man også karakterisere følelsen i forskellige EU-hovedstæder i søndags, da Storbritanniens premierminister Tony Blair for anden gang i løbet af et par uger inviterede sin franske og tyske kollega til taffel og debat. Denne gang om situationen i Afghanistan og Mellemøsten. Og som altid tog nogle udelukkelsen pænere end andre. Italiens iltre leder, Silvio Berlusconi, slog i bordet og forlangte en invitation, og Hollands premierminister Wim Kok, sagde, at invitation eller ej, han ville komme til middagen. Efter sigende var en vred Kok allerede lettet med kurs mod London, da Blair bøjede sig og inviterede ham. I lyset af de danske forbehold holdt den danske regering sig klogeligt fra at kritisere briterne.

MEN DESVÆRRE er der ingen grund til, at de øvrige EU-ledere bliver forargede over Blairs initiativ. Sagen er jo, at uanset hvor godt EU's udenrigspolitiske koordinator, Javier Solana, end gør det, har tiden efter 11. september endnu en gang understreget, at EU ikke har noget, der bare minder om en reel fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik. Og som naturlig konsekvens har de store lande i alt væsentligt handlet alene og konkurreret om USA's gunst. Som anført ofte på denne plads betyder den manglende EU-kompetence, at de små lande mister indflydelse, og det er Blairs møde et lysende eksempel på. At de store lande laver en klub i klubben er selvsagt - set fra de små lande - en farlig udvikling. Men indtil EU får mere fælles fodslag på den internationale scene, kan man ikke bebrejde Tony Blair, at han nøjes med at tale med de ledere, der faktisk har indflydelse. At de små landes ministre bliver vrede er derfor muligvis menneskeligt, men ikke rimeligt. Mere konstruktivt havde været at tage initiativ til at komme kød på EU's fælles sikkerheds- og udenrigspolitik. Men det er selvfølgelig lettere bare at blive fornærmet.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere