0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyrups greb

Statsministeren overraskende favorit

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

DET VALG, der i går blev udskrevet til 20. november, kan meget vel sætte punktum for små ni år med socialdemokratisk ledede regeringer. Statistisk set er det endda det mest sandsynlige, uagtet regeringspartiernes seneste fremgang i meningsmålingerne. Ikke bare viser målingerne samlet set fortsat et klart borgerligt flertal, efter små ni år ved magten kan selve ønsket om at se forandring hos vælgere, der med rette ikke ser afgrundsdybe forskelle hen over midten i Folketinget, meget vel blive udslaggivende.

POUL NYRUP Rasmussen har i årenes løb demonstreret en enestående evne til at skyde sig selv i foden. De solide resultater, som hans skiftende regeringer har opnået, er gang på gang trådt i baggrunden på grund af regerings-chefens manglende evne til at kommunikere, hans talent for at få små fejl til at fylde meget, hans problemer med troværdigheden og hans almindelige politiske klodsethed.

Da Poul Nyrup Rasmussen for et år siden løb ind i sit første store, indiskutable politiske nederlag, da vi stemte nej til euroen, så det derfor ud, som om at Nyrup-æraen rindede mod enden. Troværdighedssåret fra den sagligt rigtige, men politisk set katastrofalt dårligt håndterede efterlønssag var genoplivet med euronederlaget. Det var svært at se, hvordan Poul Nyrup nogensinde skulle rejse sig igen som politisk leder.

PÅ DEN baggrund er det bemærkelsesværdigt, at Poul Nyrup Rasmussen kunne udskrive valget som kneben favorit efter i en uges tid at have spændt forventningerne til briste-punktet og så alligevel have bevaret en overraskelses-effekt i sidste øjeblik - nyheden kom onsdag i stedet for torsdag. På selve dagen og med sin markante præstation på pressemødet og i medierne har Poul Nyrup oven i købet øget sit psykologiske forspring.

Iagttagerne er enige om, at statsministeren søgte at udnytte den såkaldte statsmandseffekt, efter at 11. september pludselig gjorde de store spørgsmål, og ikke hverdagslivet besværligheder, til det vigtigste. Men Nyrup gjorde mere end det; han nøjedes ikke med at minde om alvoren i den internationale krise, vi er midt i. Han formåede at knytte terrorismen, de internationale udfordringer og den vaklende økonomi sammen med grund-læggende socialdemokratiske temaer, som det ellers er blevet sværere og sværere at gøre politisk centrale, i en tid præget af individualisme og økonomisk opsving. Statsministerens bærende temaer var sammenhold og tryghed i en verden, der lige nu forekommer de fleste langt mere skræmmende og uoverskuelig end normalt.

VED AT understrege sammenholdet i samfundet, og indirekte gøre sine kritikere til splittere, gav Poul Nyrup sig selv en drømmeposition som ansvarlig og kompetent landsfader, en rolle, som han - næsten - udfylder. Og pointen er, at selv om han ikke helt kan leve op til alle rollens krav, så er det ikke det, der er spørgsmålet. Spørgsmålet er, om Anders Fogh Rasmussen forekommer mere indlysende i rollen. Det er lige nu meget langt fra at være tilfældet.

Statsministerens uhåndgribelige forspring kan også gøres mere konkret op. Takket være terrorangrebet er ikke bare udenrigs- og sikkerhedspolitikken, men også store dele af lov og orden-temaerne, ja, sågar udlændingepolitikken, gjort ubrugelige for oppositionen. Med de mange forslag, der er lagt frem, bliver det meget svært for oppositionen at byde over uden at virke smålig og kværulerende. Da regeringen for længst har neutraliseret den økonomiske politik som tema - på det punkt er den simpelthen troværdig i kraft af mange års succes - er der næsten kun velfærds-politikken tilbage. Og at have tvunget en borgerlig opposition til at koncentrere sine kræfter om noget, der ligner en ikke særlig troværdig overbudspolitik på velfærdsområdet, er allerede en halv sejr for regeringen.

INGEN VALGKAMP kan imidlertid fastholdes på sine åbningstemaer. Selv en kampklar og velforberedt Nyrup kan komme til at skyde sig selv i foden. En uinspireret valgkamp uden kontroversielle hovedspørgsmål kan gøre, at marginalerne - ikke bare på midten, men for den håndfuld partier, der er tæt på spærregrænsen - kan ende med at afgøre sagen. Endelig skal man ikke se bort fra, at udenlandsk terrorisme, solidaritet med USA, mistænksomhed over for det muslimske mindretal alt sammen er temaer, der trækker til højre. Det kan - uanset duellen mellem Rasmussen og Rasmussen - vinde valget for den samlede, borgerlige fløj.

Meget tyder dog på, at det bliver de brede temaers snarere end de hårde knasters valg. I det billede, der godt kan forekomme mere valgfriseret, end godt er for folkestyret, fortjener Marianne Jelveds første melding anerkendelse. I strid med mange års bekvem praksis valgte hun at minde om EU-forbeholdene og behovet for at få dem ophævet allerede i sin første udtalelse. Uanset om det giver stemmer eller ej, når de tyve dage er gået, er det en klarhed, der fortjener anerkendelse, nu da folkestyrets vigtigste forløb - en valghandling - er indledt. Det er trods alt politik, og ikke kun politikere, det drejer sig om.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere