STÅR GRUNDLOVEN over socialismen og marxismen? Skal vi forlange af dem, der mener, at det kapitalistiske samfund er pilråddent og bør erstattes af et andet og bedre, at de erklærer deres loyalitet over for vores parlamentariske demokrati og de borgerlige frihedsrettigheder? Og hvis de fremturer med deres indædte angreb på vores samfundsorden, skal vi så sanktionere dem - eventuelt sende dem et sted hen, hvor den socialisme, de taler så meget om, praktiseres? Spørgsmålet er ikke aktuelt lige nu, for så vidt som mindretallet af principielt revolutionært sindede venstreorienterede i vores samfund er overskueligt - og næsten tavst. Til gengæld stilles spørgsmålet af stadig flere vendt mod militante muslimer, efter en uge hvor offentligheden er blevet konfronteret med uforsonlige og fanatiske meldinger fra muslimsk side. I fredags mødtes en gruppe imamer med danske biskopper, og selv om tonen var afdæmpet, ville de principielt heller ikke afskære sig fra i en ubestemt fremtid at arbejde for et islamisk Danmark. Det har alt sammen udløst et ramaskrig af fordømmelse, og mere elementært er mange sikkert skræmt og spørger sig selv, hvad disse mennesker egentlig er ude på, og bilder sig ind?I 1970'ERNE og 80'erne, da mange på universiteterne, hos ungdommen, blandt Politikens og især Informations læsere bestemt ikke var præget af ideologisk loyalitet over for samfundets politisk-økonomiske værdigrundlag, var der stort set ingen, der drømte om, at disse ideologiske udskejelser skulle sanktioneres med straf eller bortvisning. Ja, faktisk skulle man et stykke ud på højrefløjen, før der var nogen, der ulejligede sig med for alvor at imødegå dem. Vi skal naturligvis udvise samme besindighed, om end ikke nødvendigvis samme ligegyldighed, nu hvor det ikke er en verdslig ideologi, men en lejlighedsvis politiseret religion, der udfordrer os. Grundloven i særdeleshed og lovgivningen i al almindelighed gælder naturligvis og skal håndhæves over for dem, der måtte finde på at udøve tvang mod andre eller bruge vold. Men tanker er toldfri, og frisind og tolerance bør være myndighedernes linie over for selve de groveste verbale og ideologiske udskejelser. Direkte opfordringer til vold og racisme i form af forhånelse af minoriteter er en undtagelse, der ikke ændrer helhedsbilledet.DET BETYDER ikke, at de værdier inden for islam - en stor og mangfoldig verdensreligion - som de fleste moderne mennesker ikke bryder sig om, ikke skal modsiges. Vi skal bare gøre os klart, at hvis det sker med henvisning til egne religiøse eller nationalt-kulturelle værdier, så bliver debatten til mudderkastning og polarisering - ja, i sin yderste konsekvens til en form for religionskrig, som intet fornuftigt menneske kan ønske, og som da også ville være absurd, i betragtning af hvor lidt religion betyder for de fleste danskere. Værdidebatten skal i stedet foregå med udgangspunkt i værdier, der står åbne for alle mennesker i dette samfund, og som er forenelige med alle mulige former for religiøsitet. Det vil sige de universelle menneskerettigheder, tolerance, lighed for loven og så videre. Disse værdier er anerkendt af hele verdenssamfundet, og de samfund, der respekterer dem bedst, er også de samfund, der byder på de bedste livsmuligheder for deres borgere - uanset i hvilken del af verden vi taler om. De er ikke vores værdier i modsætning til andres, men de er værdier, som er værd at forsvare og stå fast på.11. SEPTEMBER har sat mange af de spørgsmål, der præger samfundsdebatten, på spidsen. Terrorismen mod USA har skræmt os og gør det fortsat, ligesom den globale kamp mod terroren rejser mange spørgsmål og stiller os over for mange nye udfordringer og dilemmaer. Midt i det store og brogede billede af en verden i opbrud, der tegner sig, må vi ikke glemme, at Danmark rent faktisk ikke er blevet ramt af terror og heller ikke umiddelbart har udsigt til at blive det. Det betyder ikke, at vi ikke skal solidarisere os med dem, der er ramt, både fordi vi skylder dem det, og fordi vi selv kan få brug for solidaritet i fremtiden. Men det betyder, at vores hverdag heldigvis er nogenlunde den samme som før, og at vi bør fastholde vores lykkelige og privilegerede tradition for at tale om tingene, for at udvise mådehold og gensidig forståelse på tværs af både gamle og nye skel. Verden er stor og skræmmende, men så er det heldigvis heller ikke værre herhjemme. Og det behøver ikke at blive det, hvis vi i fællesskab formår at holde hovedet koldt og hjerterne varme.