REKTOR for Københavns Universitet beskylder sin prorektor for senilitet og alderdomssvækkelse. Prorektoren svarer igen med skarp kritik af rektoren. Samme rektor meddeler så, at han ikke som planlagt stiller op til rektorvalget alligevel. Han har fortrudt sine udtalelser og vil undgå personfnidder. Ovenstående er ikke hentet fra manuskriptet til opfølgeren på farcen 'Kuk i timeplanen' med komikeren John Cleese i hovedrollen. Det er tragikomisk virkelighed på landets største universitet. Her har den forestående valgkamp igen udviklet sig i en retning, der ikke styrker tilliden til, at medarbejderdemokratiet sikrer universitetet den bedst mulige ledelse. Hvem husker ikke debatklimaet, da der senest var rektorvalg, hvor det også føg med usaglige beskyldninger mellem kandidaterne? Og hvor kandidaterne ikke nød større tillid blandt universitetets ansatte, end at de blev karakteriseret som et valg mellem pest og kolera. OM KJELD Møllgårds beslutning om ikke at stille op er kun at sige: bedre sent end aldrig. Hvis rektor gennem otte år ikke mener at kunne tilføre valgkampen andet end personfnidder, er universitetet bedre tjent uden ham. Skønt det gudskelov ikke er alle landets universiteter, der vælger rektor på denne uværdige måde, leverer episoden nyt skyts til kritikere af universiteternes forældede styreform. Regeringens forskningskommission og et bredt flertal i Folketinget vil gøre op med medarbejderdemokratiet, hvor rektor vælges af universitetets ansatte og de studerende. I stedet foreslås det, at rektorer fremover ansættes af en uafhængig bestyrelse efter åbne stillingsopslag. Ja tak, siger vi herfra. På denne plads har vi tidligere bakket op om denne nytænkning, og den gentagne farce ved rektorvalg på Københavns Universitet gør ikke behovet mindre.