MED AFSENDELSEN af et brev med miltbrandsporer til Tom Daschle, den demokratiske formand for det amerikanske Senat, er den seneste uges amerikanske brevterrorisme for første gang blevet målrettet mod det politiske liv. Først var det amerikanske medievirksomheder, der måtte holde for - budskabet om den ny usikkerhed skulle ud - så kom turen til embedet, der næst efter præsidenten inkarnerer det amerikanske folkestyre. For ikke at skabe unødig frygt afviste de amerikanske myndigheder længe, men ikke særlig overbevisende, at der behøvede at være en direkte sammen-hæng mellem brevene og terroranslagene i USA 11. september. Der er stadig ingen håndfaste beviser, men efter at 12 amerikanere enten har fået sygdommen eller været udsat for smitten, udelukker de amerikanske myndigheder ikke, at de samme terrorister, som slog til i New York og Washington, har åbnet en ny front i krigsførelsen: den biologiske. OVERALT I den vestlige verden, også her i Danmark, rapporteres der i kølvandet på brevterroren i USA om opskræmte borgere, der frygter at have modtaget breve med dødeligt pulver. Man må sige, at de, der sender disse breve, er fortrolige med de massepsykologiske mekanismer, der eksisterer ikke mindst i Vestens åbne samfund. Brevet, der om noget er symbol på den menneskelige lyst til at kommunikere, er med ét blevet til et mistænkeligt objekt. På en af de seneste videoer fra Osama bin Laden blev folk i den vestlige verden opfordret til ikke at gå op i høje bygninger eller at lade sig transportere med fly. »Stormen med fly vil fortsætte«. Nu bør vi heller ikke åbne den post, vi får. Hvad bliver det næste i disse surrealistiske tider? SVARET PÅ det spørgsmål er der ingen, der kender, og selvom øvelsen ikke er nem, er det derfor fortsat fra spændet mellem vished og uvished, vi må hente styrke til at bevare roen og dømmekraften. Det gælder ikke mindst her i Danmark, hvor der er god grund til at tage det helt, helt roligt - også når man henter sin post i postkassen eller åbner den på sit arbejde. Risikoen for at modtage et farligt brev er mange gange mindre end for at blive ramt af et lyn. Selvom vi må leve med uvished om, hvad fremtiden byder på, så ved vi - og det er vores vigtigste viden - at de, der forsøger at ødelægge livsformen i vores åbne samfund, først sejrer, den dag vi lader den irrationelle frygt overmande os i det fredelige hverdagsliv, vi lever. Efter 11. september har folk i hele verden fået ny målestok for, hvad der er vigtigt, og hvad der er uendelig ligegyldigt i tilværelsen. Midt i al elendigheden er det den sans for proportioner, vi skal holde fast i.