VI ER i krig. Selvom kravene til dansk deltagelse foreløbig tegner til at være ganske beskedne, er vi med NATO's beslutning i tirsdags om at anvende artikel 5, den såkaldte musketered, formelt set i krig. Det er første gang, siden NATO blev stiftet i 1949, at artikel 5 kommer i anvendelse, og det er derfor uanset omfanget af Danmarks engagement i sig selv en ganske stor beslutning. Principbeslutningen om at anvende artikel 5 blev taget allerede dagen efter terrorangrebet 11. september, men det var først efter, at USA i tirsdags fremlagde beviser for, at angrebet kom udefra, og mere specifikt, at Osama bin Ladens verdensomspændende terrornetværk al-Qaeda stod bag, at artikel 5 trådte i kraft. Og hvad er så beviserne? Ja, det har længe været uvist for den menige borger. NATO's generalsekretær George Robertson og Storbritanniens premierminister Tony Blair har udtalt, at beviserne er meget overbevisende, og enkelte medlemmer af den danske regering har muligvis også set dem. MEN INDTIL i går havde vi andre, almindelige borgere ikke set nogen beviser, ganske problematisk i lyset af, hvor indgribende terrorangrebet har været for vore samfund - både retspolitisk, udenrigspolitisk og økonomisk. I går offentliggjorde den britiske regering imidlertid en nærmere beskrivelse af beviserne, der går et langt stykke i den rigtige retning. Af efterretningsmæssige hensyn er ikke alt med i den britiske rapport, og det har vi fuld forståelse for. Men hvis der efter terrorangrebet skal være håb om en ny verdensorden, hvor forbrydere, uanset hvor de befinder sig, stilles til ansvar for deres gerninger, er det afgørende for såvel retfærdigheden som for legitimiteten, at der offentligt fremlægges beviser. Ikke beviser, som skal kunne holde i en retssag - det stade er vi ikke kommet til - men beviser, som kan berettige en anholdelse. Offentlige beviser er netop en af de centrale ting, der karakteriserer et retssamfund. Tony Blairs beslutning om at offentliggøre nogle af beviserne kan derfor kun bifaldes. Til gengæld kan man med rette være lidt stødt over, at USA ikke har vist sine nære allierede samme tillid som Pakistans leder Pervez Musharraf. Han - hvis land om noget har støttet Talebanregimet i Kabul - fik forevist beviserne længe før vi andre. Det er der nu rettet op på.