DET RUSSISKE parlaments underhus, Dumaen, godkendte i sidste uge en jordlov, som har været undervejs i mange år. Slagsmålet om loven har ved flere lejligheder været korporligt i Dumaen. Kommunister kalder det salg af fædrelandet, og mange demonstrerede uden for Dumaen imod loven. Der har været megen ballade om en meget begrænset lov, der kun omfatter et par procent af russisk jord. Det er foreløbig kun private husgrunde, bygrunde, industri-grunde og fritidsgrunde, datjaer, der kan handles frit. De omkring 40 millioner datjaer dækker en meget stor del af russernes grøntsagsforbrug. Landbrugsjorden skal privatiseres gennem en separat lov, som der ventes endnu mere bitre slagsmål om senere på året. Trods den nye lovs begrænsninger er den historisk og må hilses meget velkommen. Den sætter en stopper for omfattende korruption og uigennemskuelighed i et utal af lokale og føderale dekreter, der regulerer den hidtidige statslige ejendomsret til al jord. LOVEN ER OGSÅ det første store skridt til sikring af investorer i fast ejendom, der indtil nu kunne jages væk fra den jord, som den står på. Lovens vedtagelse tyder desuden på, at den endnu vigtigere lov om landbrugsjord snart kommer. Meget landbrugsjord er allerede solgt i regioner, der er bevidste om, at bønderne nu engang gør mere ved jord under egen fod. Men mange driftige landmænd lever stadig med politisk og økonomisk afpresning præcis som i sovjettiden. Først med den endelige lov for hele landet kan ejerne og de spirende realkreditinstitutter føle sig sikre nok til at få gang i livsnødvendige investeringer i landbruget. Først da falder kommunismen endeligt i Ruslands landbrug. Af godt nyt for landbruget er i øvrigt også, at Rusland for første gang i mange generationer ventes at kunne eksportere korn i år. I byerne har den nye jordlov vist sine fordele endnu før vedtagelsen. Ejere er gået i gang med omfattende renoveringer og nybygninger. Det er en stopklods på russernes vej til at tage sagen i egen hånd, der endelig er ved at blive fjernet.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
