EUROPA OG Canada har valgt at give deres solidaritet med det USA, der i disse timer tæller sine døde, en stærk og principiel form. NATOs medlemmer har erklæret, at terrorangrebet i tirsdags, hvis det - som alt nu tyder på - kommer udefra, er at betragte som et angreb på hele NATO, som beskrevet i Atlantpagtens artikel 5. Konkret er der, som regeringen understreger, først og fremmest tale om en solidaritetshandling. Hvorvidt og hvordan det øvrige NATO vil deltage i en eventuel amerikansk aktion mod terroristernes arnested, er en sag, der kræver grundig forberedelse og nye beslutninger. På baggrund af det helt uhyrlige angreb, USA har været udsat for, er NATO-landenes solidaritet velbegrundet. Ikke bare af moralske og menneskelige grunde, men også ud fra en nøgtern vurdering af Europas og Danmarks udenrigspolitiske interesser. Det er afgørende, at USA ikke oplever at stå isoleret netop nu, og det er afgørende, at den aktion mod terrorismen, der nu skal komme, får så bredt baseret, international og velforberedt en karakter som muligt. Det kan en række europæiske NATO- landes - men også mange andre landes - deltagelse yde et vigtigt bidrag til. Vores solidaritet er og skal være utvetydig - og konkret. NÅR DET er sagt, så er der et perspektiv i NATO-erklæringen, der rejser en række ubesvarede spørgsmål, der både i Danmark og i det øvrige Europa fortjener en grundig drøftelse. Ikke mindst amerikanerne ser store perspektiver i, at NATO kan operere mod nye trusler - og på nye områder, ja måske ligefrem globalt. Når vi ser ud over den helt aktuelle situation, så er det imidlertid ikke nogen selvfølge, at en sådan udvikling er i hele Europas interesse. På den ene side kan en udvidelse af NATO-'forsikringen' til også at omfatte ekstreme former for terrorisme ikke siges at være uinteressant. København, London eller Paris kunne jo også blive ramt. På den anden side: Er alle USAs fjender i al fremtid også vores fjender, og er NATO den rette ramme om vores globale engagement? De spørgsmål skal ikke besvares lige nu, hvor det drejer sig om at støtte USA i en tragisk situation. Men hvis NATO-deklarationen onsdag skal ses som et fingerpeg om fremtiden, rummer den stof til den første sikkerhedspolitiske generaldebat efter den kolde krigs afslutning.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
