Leder af/ritzau/

Østtimor

Lyt til artiklen

3 år nåede Østtimor at være selvstændigt efter først et århundrede under portugisisk kolonistyre og derefter godt 25 år under indonesisk besættelse og 3 år under FN's ledelse. Så brød urolighederne ud i maj måned. Dermed er Østtimor som taget ud af Verdensbankens opgørelser, der viser, at over 40 procent af stater, der har været i konflikt, er som ramt af skæbnen og ender i konflikt igen inden for 5 år. Asiens fattigste land med kun en million indbyggere havde ellers været det internationale samfunds foretrukne eksempel på, at det kunne lade sig gøre at opbygge en stat fra grunden, hvis alle parter gjorde sig umage. I MODSÆTNING til tidligere var konflikten denne gang ikke et resultat af indonesiske overgreb, men interne stridigheder mellem hæren og politiet. Også problemerne, der førte til fornyet konflikt, er de klassiske og kan slås op i en hvilken som helst lærebog om fejlslagne stater og deres genopbygning. Således er udviklingen i Østtimor endnu en påmindelse om, hvor afgørende en faktor hæren er i de første faser af en stats (gen)opbygning. Situationen i både Irak og Afghanistan illustrerer de katastrofale konsekvenser af ikke at have en national hær. I Østtimor, som i alle andre lande, der har været ramt af konflikt, er det derudover afgørende, at tidligere soldater, ofte fra diverse oprørsgrupper, bliver tilbudt en alternativ levevej. Den del af opbygningen i Østtimor er mislykkedes og hænger uløseligt sammen med landets problemer med at skabe en bæredygtig økonomi. EN HURTIG indgriben fra australsk side og intensive FN-bestræbelser førte til premierministerens afgang, og han er nu erstattet med nobelpristageren og tidligere udenrigsminister José Ramos-Horta, som nyder stor popularitet blandt østtimorerne. Han kan blive meget vigtig for Østtimors videre udvikling, men skal det lykkes for ham - og skal det internationale samfund stadig have et godt eksempel, de kan fremholde - skal han have massiv hjælp. FN's nye Fredsgenopbygningskommission, som blev indviet for blot 14 dage siden med netop det formål at styrke FN's kapacitet til ikke blot at skabe fred, men også bæredygtig fred og langsigtet udvikling, har her muligheden for at træde i funktion med det samme. Det første, den bør tage fat på, er donorlandenes berøringsangst over for at yde støtte til opbygning af en national hær med inddragelse af tidligere oprørssoldater. Tidligere soldater, der er sultne og keder sig, er fredens værste fjende.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her