Middelmådigt

Lyt til artiklen

At vurdere studerende på gennemsnitsbetragtninger skaber et middelmådigt uddannelsessystem. Derfor bør det koordinerede tilmeldingssystem ændres. Hurtigst muligt. De tusindvis af studenter, der netop nu sidder og overvejer, hvad de skal prioritere højest, kan dog ikke undgå dette forældede system, når de i den kommende uge indsender deres ansøgning til en af de omkring 340 forskellige videregående uddannelser. Tilmeldingssystemet betyder desværre, at præmissen for mange unges fremtidsovervejelser bliver skæv: Det 'koordinerede tilmeldingssystem' betyder nemlig, at unge ikke blot måles ud fra en middelmådig gennemsnitsbetragtning frem for deres spidskompetencer, men desværre også, at mange unge ender med at vælge uddannelse ud fra sidste års adgangskrav frem for egne ambitioner. I stedet for kun at lade sig styre frit af interesser og drømme dropper alt for mange at søge deres foretrukne ønskeuddannelse, alene fordi deres gennemsnit er for lavt. Andre vælger endnu mere håbløst en uddannelse, fordi de lige har et tilstrækkelig højt karaktergennemsnit til at kunne slippe igennem nøglehullet. Begge fænomener - altså både at alt for mange opgiver drømmeuddannelserne på forhånd, og at andre vælger prestigeuddannelser, alene fordi de kan - er symptomer på et sygt optagelsessystem, der ikke formår at stimulere de unges evner så godt som muligt. Alternativet er oplagt - og kendes i øvrigt fra alle førende uddannelsesinstitutioner rundt om i verden: Uddannelserne bør naturligvis selv bestemme, hvem de vil optage, herunder hvilke kriterier de vil lægge til grund. Karakterer bør selvsagt spille en afgørende rolle, men skal ikke stå alene. Nogle steder kan det være relevant med høje karakterer i matematik og/eller samfundsfag; andre steder er særlige optagelsesprøver, eventuelt kombineret med personlige interview, bedre egnet til at vurdere ansøgernes evner og motivation. Særlig det sidste - motivationen - kan ofte være den udslagsgivende faktor for, om de studerende rent faktisk gennemfører det studium, de begynder på. Det eneste reelle argument for at opretholde den koordinerede tilmelding er, at systemet er billigt og let at administrere. Da man i dag kan tilmelde sig studierne over nettet, kan man ligefrem få en computer til at afgøre, hvor hver enkelt studerende kan få en plads efter sommerferien. Men afgørelser kan også blive for lette og uengagerede. Hvis de danske uddannelser skal løftes videre op, er det nødvendigt at gå den stik modsatte vej og tværtimod sikre, at de enkelte uddannelser engagerer sig i at hverve de bedst tænkelige og mest motiverede studerende. Derfor: Drop den centrale koordinering, og giv i stedet hver enkelt studerende mulighed for at stræbe så højt som overhovedet muligt.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her