USA er med god ret blevet kritiseret for at bruge tortur i hemmelige fængsler under den såkaldte krig mod terror kloden rundt. Nu får supermagten reddet sin ære som retssamfund af en domstol i New York. Her afviste dommeren Lewis A. Kaplan i sidste uge et vidneudsagn, fordi myndighederne kun havde fået kendskab til vidnet ved at udsætte den anklagede for mishandling. Dommeren stod værn om retssamfundets principper. Dermed falder den første civile retssag mod én af de tidligere Guantánamofanger til jorden. Tanzanieren Ahmed Khalfan Ghailani er anklaget for en hovedrolle i al-Qaedas terrorangreb mod to amerikanske ambassader i Østafrika i 1998. I alt 224 mennesker blev dræbt. Ghailani var fange i Guantánamo, men blev overført til et hemmeligt CIA-fængsel et sted i Mellemøsten eller Afrika. Her gjorde han under hårdt fysisk ’pres’ opmærksom på sin landsmand Hussein Abebe, som siden indrømmede at have solgt sprængstof til Ghailani.

Men ifølge dommeren ville anklagemyndigheden aldrig have stiftet bekendtskab med Habebe, hvis man ikke havde brugt vold mod den anklagede. Dommer Kaplan afviste derfor brugen af vidnet. En modig og vigtig kendelse. Det har fra start været en skamplet på USA, at fanger er blevet fløjet til lande, hvor man er villige til at påtage sig en tortur, som amerikanske fængsler ikke selv vil udføre. Alle retssamfundets principper er blevet sat på standby. Retskendelsen kan blive en kæp i hjulet på præsident Obamas løfte om at lukke Guantánamo og stille nogle af fængselslejrens fanger for civile domstole frem for militære. Et højtideligt løfte, som skulle have været holdt for længst.