Grundlovsdag vil demokratiet, som traditionen byder, blive lovprist overalt i landet. Godt det samme. I år er der noget særligt at fejre, fordi store befolkningsgrupper i arabiske lande, der har rejst sig til fredelige protester mod årtiers korrupt diktatur, har gjort det i demokratiets og frihedens navn. Mange deler vor tro på, at demokrati er vejen til den udvikling og til det arbejde, de forventer og forlanger. Det er afgørende, at deres forhåbning og tro på demokratiet ikke skuffes. Andre kræfter står klar, hvis demokratiet ikke kan indfri forventningerne. Demokratiet hviler på den grundlæggende forudsætning, at alle er født lige, men har ret til forskellighed.
Gennem det danske demokratis historie er stadig bredere befolkningsgrupper blevet optaget som aktive deltagere og ligeværdige medejere af samfundet. Efter bønderne havde krævet og fået deres ret, kom turen til arbejderne og efter dem til kvinderne. Hver gang har konservative kræfter strittet imod. Og hver gang har inddragelsen af nye grupper vist sig at styrke både demokratiet og samfundets produktivitet. Det er denne åbenhed og respekt for den enkelte, uanset herkomst, der virker så inspirerende for frihedshungrende mennesker overalt på Jorden. Og det er den, vi for enhver pris skal værne om – også i hverdagens politik. Den skal ikke kun fremhæves i grundlovstaler, men efterleves konkret i lovgivningsarbejdet. Det er i styrken til at respektere dem, som er mest forskellige fra os selv, at demokratiet henter ny næring.
