0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nyt lederskab i den arabiske verden

Den arabiske verden oplever en ny panarabisme. Den er hverken kunstig eller påtvunget oppefra. Den er folkelig.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

På Tahrirpladsen i Egypten gentoo demonstranterne igen og igen udtrykket silmiyeh silmiyeh (fredeligt, fredeligt). Foto: AP/Tara Todras-Whitehill

Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kroniken
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

kort efter at Hosni Mubarak trådte tilbage, og det øverste militære råd overtog magten i Egypten, blev en af lederne af Det Muslimske Broderskab, Isaam Aryyan, interviewet direkte på den arabiske satellit-tv-kanal Al-Jazeera.

Med Tahrirpladsen i baggrunden blev Aryyan spurgt om de forandringer, der er ved at ske i Egypten, netop som nyheden kom om kommunikéet fra militærrådet, der erklærer alle Egyptens tidligere vedtagne aftaler og traktater, regionale som internationale, for gyldige.



Journalisten spurgte straks, hvad lederen af den islamistiske bevægelse, der modsætter sig den egyptiske fredsaftale, havde at sige om dette afgørende spørgsmål. Arryan svarede direkte og uden den mindste tøven: »Vi er ikke overraskede over dette standpunkt, og vi havde forventet det«, sagde han. »Det er helt almindeligt, at et nyt styre accepterer aftaler, der er vedtaget af tidligere regeringer«.

Det var ikke sådan, broderskabets palæstinensiske og islamistiske ideologer reagerede på det samme spørgsmål, da de vandt valget i 2006. Aryyans erklæring var udtryk for en meget mere moden og pragmatisk holdning, end man kunne have ventet efter frygthysteriet og islamofobien, der har været i fokus i medierne og den politiske debat i Vesten.

På mindre end et minut og uden den store ståhej blev der således lagt en dæmper på frygten for Egyptens fremtidige forhold til Israel blandt Egyptens mest magtfulde naboer og deres vestlige støtter.

Men hvor vigtig denne erklæring end kan udlægges, var hverken oppositionslederen eller den berygtede tv-station, der gav ham taletid, så betydningsfulde, som mange mente.

Selv om svaret var afgørende for Israel og Vesten, var Aryyans erklæring ikke det vigtigste resultat af ungdomsoprøret 25. januar. Hvor vigtigt det end er som oppositionsbevægelse, stod det muslimske broderskab ikke i spidsen for oprøret. Det tidligere ikke-anerkendte broderskab deltog i oprøret, men antændte det ikke. Ganske vist havde broderskabet nogle medlemmer i oprørsbevægelsen 25. januar, men slagsangen på Tahrirpladsen, Al Shaab ureed Isqat at nitham (’folket vil vælte regimet’), udtrykte bevægelsens primære mål.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere