Hvis målet med stormødet for Syriens Venner var at samle en enig international koalition til forsvar for den syriske civilbefolkning mod diktatoren Assad og hans voldsomme overgreb, blev det ingen succes. Rusland og Kina blev væk. Det gjorde Iran også. Resultatet blev derfor ikke meget mere end et pænt krav om våbenhvile og en beslutning om at sende tidligere FN-generalsekretær Kofi Annan af sted som mægler. FAKTADet blev de enige om på Syrien-konferencen Men Assad er fortsat med at lade granater regne ned over oprørte byer som Homs, og i øvrigt er det ikke mægling, der er brug for. Diktaturet skal stoppes, og Assad fjernes, så den syriske befolkning selv kan vælge sin regering. I stedet holdt Assad i går en folkeafstemning om en ny syrisk grundlov, der ikke vil hindre Assad i at fastholde magten. LÆS OGSÅSyrerne bliver kaldt til »latterlig« afstemning i dag Mange af syrerne kunne slet ikke stemme på grund af diktaturets blodige overgreb, og folkeafstemningen blev derfor en skueforestilling i at brande et diktatur, som hverken Assads eller syrernes venner kan finde ud af, hvad de skal stille op med. Det civile og økonomiske pres på Assad er endnu ikke foldet maksimalt ud. Der er ikke rejst formelle sager ved den internationale forbryderdomstol mod alle de ansvarlige for de aktuelle overgreb.

Der er stadig en ganske livlig international flytrafik ind og ud af Damaskus lufthavn. Og skønt der i Syrien mærkes mangel på basale varer, inklusive fyringsolie, er det syriske regime fortsat ikke økonomisk sat skak. Og hvad så? Rusland og Iran fortsætter deres aktive støtte til diktaturet. Vesten snakker om humanitære forsyninger og våbenhvile. Den Arabiske Liga foreslår en arabisk FN-styrke uden at beslutte, om den skal beskytte en våbenhvile, som ikke findes, eller intervenere, skønt ingen stater tilbyder sig til sådan et formål. I stedet synes Saudi-Arabien og Qatar at forberede sig på at forsyne deres foretrukne oprørere med våben. Det gør USA og Frankrig i større diskretion åbenbart også. Og skønt alle - fra Rusland, Kina og Iran til Saudi-Arabien, Qatar, hele den Arabiske Liga og de vestlige stater - ivrigt konkurrerer om at være syrernes bedste venner, er det eneste sikre, at syrere stadig skal dø i deres undertrykkers overlevelseskamp. Mens alle salvelsesfuldt udtrykker håb om, at konflikten ikke må føre til borgerkrig, engagerer alle disse lande sig i modsatrettede kræfter, som risikerer at splitte syrerne og Syrien ad. Hvilke venner. aj