Oprindeligt drømte SF’erne om at trække Socialdemokraterne lidt til venstre. Men det modsatte er sket.

I dag er de to partier praktisk talt fusioneret: SF kan ikke længere skelnes ideologisk fra det store gamle arbejderparti – og de to partiers samlede vælgertilslutning er efterhånden lavere end Socialdemokraternes bundniveau gennem hele efterkrigstiden. Til gengæld har SF’erne udvist en kompromisvilje, som danner grundlaget for regeringssamarbejdet og har muliggjort bruddet med de senere års ensidige blokpolitik. Det er ene og alene SF’ernes nye manøvredygtighed, som har genoplivet det samarbejdende folkestyre – og åbnet for brede forlig og tiltrængte økonomiske reformer, der tilmed tegner til at blive mere socialt afbalancerede. Hvis personfnidderet op til partiets landsmøde om ti dage lægges til side, er der grund til at rose SF’ernes mod til at søge resultater. Partiets forvandling har ændret dansk politik for bestandigt. Venstrefløjen kan ikke længere blot afskrives som kværulanter.