Når retssagen begynder mandag, vil Breivik og hans forsvar forsøge at bevise, at hans forbrydelse var overlagt. Det sker som led i en strid om, hvorvidt Breivik skal dømmes som tilregnelig i gerningsøjeblikket eller ej. To forskellige psykiatriske vurderinger af ham peger på, at dette spørgsmål i sidste ende bliver op til den norske dommer at afgøre. Den seneste vurdering, der beskrev Breivik som tilregnelig, kom som en lettelse for mange, der frygter, at en psykiatrisk diagnose vil gøre det svært at placere skyld for tragedien. Ser man Breivik som kriminel, fastholder man hans ansvar. Retten vil under alle omstændigheder være tvunget til at lytte til Breiviks vidner og politiske argumenter. Og ved at gentage sit budskab foran alverdens journalister opnår terroristen sit mål.

’Vi er på en måde gidsler’, siger den norske forfatter Jan Kjærstad. At det skulle blive det civile samfund, der er taget til fange i denne sag, siger alt om det uhyggelige paradoks, vi nu bliver vidne til. Situationen viser, hvor krævende det er at holde fast i den civilisation, som Breiviks massemord har udfordret. Det er vigtigt ikke at gå på kompromis med det bestående system. Omvendt er det svært at afvise, at man må ændre regler som følge af forbrydelsen. For eksempel kan man næppe forestille sig, at Breivik bliver løsladt efter de almindelige regler for maksimumstraf, hvis han dømmes som kriminel. Grusomheden har ikke bare presset os følelsesmæssigt, men også lagt pres på vores institutionelle nervesystem. Det blev tydeligt, da man forlangte en ny psykiatrisk vurdering og dermed i praksis satte spørgsmålstegn ved selve det at diagnosticere en forbrydelse af den art psykiatrisk. Breivik vedholder sin ekstremisme i det retslige efterspil uden tegn på anger. Sagen bliver derfor en prøve på, hvordan vi håndterer noget så grænseoverskridende inden for rammerne af vort systems normalitet.