Venstres udenrigsordfører, Søren Pind, langede i den forløbne uge ud efter USA’s brug af ubemandede fly, de såkaldte droner. Når præsident Obama bruger dronerne til at angribe mål i blandt andet Somalia, Pakistan og Yemen, er det ifølge Pind en slags statssanktioneret »snigmord«. Obama er derfor, ifølge ræsonnementet, endnu værre end forgængeren George W. Bush, som blev kritiseret sønder og sammen af venstrefløjen for at statssanktionere tortur gennem sin accept af den umenneskelige waterboarding-metode som fast instrument ved afhøring af formodede terrorister. LÆS ARTIKELSøren Pind: Obama bruger værre metoder end Bush Det er værd at diskutere og kritisere amerikanernes meget liberale brug af droner, der alt for ofte medfører uskyldige ofre.
Men der er pokker til forskel på Obamas brug af droner - som i øvrigt også blev anvendt af Bushregeringen - og den bevidste underminering af folkeretten, ulovlige angrebskrige baseret på fabrikerede beviser og den arrogante afvisning af international kritik, som hans forgænger stod for. Pinds angreb ligner mest af alt et forsøg på at hvidvaske den tidligere regerings logrende efterplapren af George W. Bushs regering. Gennem otte år brystede Venstre sig ellers af sit tætte forhold til den mest ideologisk korrumperede amerikanske regering siden Nixon. Når det ER sagt, er det åbenlyst, at den Nobels Fredspris, som Obama fik på forventet efterbevilling, endnu ikke er indfriet. Det seneste påfund i USA’s strategi er de såkaldte lily pads (åkander), små fleksible baser, herunder dronebaser, i stadig flere afkroge af verden. Lily pads breder sig nu også som dronebaser under vand i Den Persiske Golf. Lily pads er et forsøg på at gøre meget mere for mindre, da militærbudgettet skal beskæres, og der er ikke noget principielt forkert i, at USA fornyer sin basestrategi. Men de hemmelige baser indebærer ofte et samarbejde med tvivlsomme diktatorer og krigsherrer. En åben debat om droneangrebene og de problemer, der følger i kølvandet, er den bedste måde at sikre basale vestlige værdier på. Ikke svulstige retoriske angreb på Obama, der trods alt er langt at foretrække for både sin forgænger og sin modkandidat.
