0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

London ramt

Forfærdende angreb i England

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

NEW YORK. MADRID. ISTANBUL. Og nu London. Listen over storbyer, som i de senere år er blevet ramt af international terrorisme, blev i går én længere.

Antallet af ofre voksede endnu en gang. I skrivende stund vides hverken, hvor mange uskyldige mennesker der døde eller blev lemlæstet i den britiske hovedstad i går, eller hvem der står bag angrebene.

'Den hemmelige gruppe for al-Qaedas Jihad i Europa' tog i en erklæring offentliggjort på internettet ansvaret, men om det reelt er denne hidtil ukendte organisation, der står bag, vil formentlig først blive afklaret i de kommende dage og uger. Uanset hvem der har gjort det, står en række ting imidlertid lysende klart.

Verden må stå sammen om at fordømme bombeangrebet. Uanset ens holdning til globalisering, frihandel, islam, Israel, USA's dominans eller noget som helst andet er terrorangrebet afskyvækkende og forkasteligt. Kloden rummer mange fejl, mangler og uretfærdigheder, men intet begrunder eller retfærdiggør et angreb som det i London i går. Hvad der end var motivationen, har terroristerne kun skadet deres sag.

VAR NOGEN i tvivl, viser angrebet i London, at terroristerne - hvem de end er - udelukkende står for død, ødelæggelse og et afgrundsdybt had til den vestlige civilisation.

Som en tydeligt rystet Tony Blair påpegede i sin første pressekonference efter angrebet, er der noget ufatteligt forstemmende over, at nogen bevidst har timet et terrorangreb, så det faldt sammen med et G8-møde, der vil beslutte en historisk gældslettelse til Afrika.

Meget klarere demonstration af, at terroristerne er fuldkommen ligeglade med verdens fattige, er vanskelig at forestille sig. Gældslettelse til Afrikas fattigste lande er et i den grad prisværdigt initiativ, som kan forbedre livet for millioner af mennesker, og er dermed på enhver måde noget, som kun fanatiske galninge kan være modstandere af. Netop derfor var det helt rigtigt, at G8-mødet fortsatte som planlagt, og at den historiske gældslettelse bliver vedtaget. Alt andet ville have været at give efter for terroristerne.

NU GÆLDER det imidlertid for de vestlige ledere om at slå koldt vand i blodet. Et overilet svar på terrorangrebet i form af nye militære aktioner vil være en uhyre farlig kurs. Selv om det vitterlig nu gælder om at demonstrere, at man ikke giver efter for terror, bør angrebet få Vesten og ikke mindst Danmark til at genoverveje vores strategi i krigen mod terror.

For trods næsten fire års uafbrudt 'krig mod terror' viser angrebet med al ønskelig tydelighed, at international terrorisme stadig er en dødsens alvorlig trussel. Ingen kan vide sig sikker, herunder bestemt ikke Danmark, der som nær allieret med USA og aktiv deltager i koalitionen i Irak som minimum må formodes at være et potentielt terrormål.

Ikke mindst efter at organisationen, der har taget ansvaret for angrebet, i sin erklæring decideret truer Danmark og Italien med angreb, medmindre vi trækker tropperne i Irak og Afghanistan tilbage.

Realiteten er, at Vesten befinder sig i en ny form for krig. Terroristerne kan slå til hvor som helst, når som helst og helst med så mange civile ofre som muligt. Netop fordi de er åbne og frie, er de vestlige samfund sårbare over for denne type hensynsløs terror. At vinde krigen mod terror kræver derfor en meget målrettet indsats både internt og eksternt.

Internt betyder det ikke, at basale retssikkerhedsgarantier skal tilsidesættes, som det er sket på Guantánamo, eller at moderat fysisk pres med ét er en acceptabel afhøringsteknik.

Det betyder derimod, at vi skal være meget påpasselige med ikke at sætte lighedstegn mellem islam, fundamentalisme og terrorisme, og i det hele taget må tænke meget nøje over, hvem der betegnes som fjender. Ord og betegnelser for andre mennesker betyder noget.

EKSTERNT MÅ det nu én gang for alle erkendes, at krigen mod terror aldrig kan vindes gennem kontrol og militær magt.

Krigen i Irak har til dato kostet over 1.000 milliarder kroner, og hvor tilfreds man end er med, at Saddam Hussein blev væltet og sat bag tremmer, bør man - og det gælder i lige høj grad George W. Bush og Anders Fogh Rasmussen - spørge sig selv, om det har været den bedste anvendelse af ressourcerne.

Drømmen om Irak som demokratiets mellemøstlige fyrtårn er forblevet en drøm, og landet er i stedet blevet et mekka for rekruttering af terrorister.

Kunne man ikke have gjort verden betydeligt sikrere ved at bruge i det mindste en del af denne enorme sum på at bekæmpe fattigdommen og håbløsheden i verden?

At terroristerne tydeligvis selv er fuldkommen ligeglade med verdens fattige og med gårsdagens terrorangreb ligefrem aktivt modvirker initiativer til at forbedre forholdene i Afrika, må ikke forveksles med, at fattigdom og global ulighed ikke er medvirkende til at fremme terrorisme.

Selv om terroristerne ikke selv kommer fra verdens fattigste lande, giver den slående ulighed og urimelighed i verden i visses øjne deres handlinger et misforstået skær af legitimitet og et solidt rekrutteringsgrundlag. Krigen mod terror skal udkæmpes på mange fronter, og at gøre fordelingen i verden mere ligelig vil være et stort skridt fremad.

POLITIKEN

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Politiken.dk i 3 måneder - kun 299 kr.

Læs hele artiklen nu

Køb abonnement

Annonce

Læs mere