Ulven er kommet igen, og SAS er for sidste gang blevet reddet på gongongen - for sidste gang. Det er svært at forestille sig, at de tre skandinaviske regeringer en gang til vil kunne træde til, hvis det ikke lykkes selskabets ledelse og bestyrelse at få SAS til at tjene penge, så det store hæderkronede statslige prestigeprojekt gennemfører metamorfosen til en driftig, kommerciel virksomhed. Det var ikke nogen tilfældighed, da de skandinaviske regeringer i den civile luftfarts unge dage gik sammen om at åbne et fælles flyselskab. Norge, Sverige og Danmark forstod værdien af at bygge infrastruktur også i luften, og de gamle handels- og søfartsnationer var klar over betydningen af at få sig centralt placeret også ved de nye luftvejes knudepunkter. LÆS OGSÅHer er hovedpunkterne i SAS' spareplan Det er i vidt omfang lykkedes, og der er ingen tvivl om, at SAS gennem årtier så rigeligt har tjent skatteydernes penge hjem ved effektivt at forbinde de skandinaviske lande med hinanden og med resten af verden. I den forstand har SAS været en succes, som ikke mindst Danmark med Kastrup Lufthavn som det centrale knudepunkt har haft glæde af.

Det har vi stadig, og af samme grund har Danmark mest at tabe, hvis SAS må give op. Det er en stor fordel for danske rejsende at kunne flyve direkte til så mange destinationer og for alle dele af det danske samfund, at det er så forholdsvis let for udlændinge at komme hertil. Derfor er det ikke ligegyldigt, om SAS videreføres, eller om ruterne overtages af andre selskaber, der kan drive dem mere effektivt. Hvis Danmark havde været kloge og beholdt lufthavnen i statsligt regi, så det var muligt ad den vej at fremme Kastrup som nordeuropæisk 'hub', ville betydningen af SAS have været mindre. Men som bekendt er det løb kørt, og Kastrup drives som en forretning uden andre hensyn end dennes konsolidering og fremtidige udvikling.
LÆS OGSÅSAS's spareplan rammer over 2.000 danske job Så meget desto vigtigere er det, at SAS kan videreføres. Men de tider, hvor det kunne ske med løbende statslige subsidier, er forbi. Fremover må og skal SAS drives som en forretning, der tilpasser sine omkostninger til sin indtjening. Løsningen er ikke at omdanne SAS til et lavprisselskab eller slække på den service, selskabet gerne vil være kendt for - ligesom det er kendt for kvalitet og præcision. Ejerne har taget et sidste løft. Passagererne er trofaste. Nu mangler SAS kun at få styr på omkostningsniveau og ledelse.