Den dramatiske konservative nedtur kan efter temperament betragtes med mismod, skadefryd eller vantro. Men partiets eksistentielle krise kan ikke længere benægtes. Den konservative krise stikker dybere end Lene Espersen. Det er en grov undervurdering af vælgerne, når flere iagttagere forklarer problemerne som en funktion af formandens ferierejser, og visse konservative tror, at et formandsskifte alene kan vende skuden.

LÆS ARTIKELK-profiler angriber den konservative ledelse Problemet er langt mere politisk. Partiet er spændt ud mellem en nationalkonservativ linje, der kræver kulturkamp, og en neoliberal kurs, der vil af med topskat og offentligt ansatte. Dansk Folkeparti og Liberal Alliance har imidlertid sat sig tungt på disse dagsordener. Konsekvensen er konservativ identitetskrise. Den ene dag signaleres økonomisk ansvarlighed, den næste dag flere skattelettelser i toppen. Et øjeblik er samarbejdet med DF gået for vidt, og det næste kommer partiet selv med et burkaforbud. Forvirringen er total.