I en tid, hvor regeringen og KL appellerer til offentligt ansatte om at ofre rettigheder på krisens alter, er det mildt sagt svært at se fornuften i de offentlige topchefers uigennemskuelige lønaftaler. Staten har simpelthen skabt et monster med åremålskontrakter, som den ikke kan slippe af med – trods pegefingre fra Rigsrevisionen og ønske fra finansministeren. Som Politiken fortalte i går blev kontrakterne indført i 1990’erne ud fra et ønske om at kunne sige farvel til chefer, der ikke duede, og i stedet få en større gennemstrømning af nye kræfter i centraladministrationen. Begge forståelige hensyn.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.