Det er de færreste, der bliver narkomaner for sjov.
Det er sikkert ikke engang sjovt i begyndelsen, for er man først på vej ned ad misbrugets sliske, er det nok, fordi der ikke har været så meget at holde fast i til at begynde med. Tilværelsen som heroinjunkie er ingen mands drøm, når først den er gået i opfyldelse. Men blot fordi man er havnet på samfundets bund, behøver man ikke at blive behandlet som skidt. Derfor var det også glædeligt, at fem klinikker sidste år slog dørene op for i alt 300 behandlingspladser, hvor hårdt belastede stofmisbrugere kan få lægeordineret heroin. Lægeordineret heroin har en stribe klare fordele for både narkomaner og samfund.
Dette er en leder. Lederen er udtryk for Politikens holdning og skrives på skift af medlemmerne af avisens lederkollegium.
