Der blev ikke sparet på fanfarerne, da VK-regeringen i februar i år fremlagde sit bud på en energistrategi frem mod 2050. Ingen skulle være i tvivl om, at dette var den mest ambitiøse klimaplan nogensinde. Den var second to none, blev der truttet. Sandt er det da også, at det indtil da var det mest ambitiøse udspil fra VK's side. LÆS OGSÅRegeringen vil lynforhandle klimapakke Men for nylig skete det 'umulige': S-R-SF sprængte rammerne og præsenterede en endnu mere ambitiøs energiplan. Nu skulle vi satse endnu grønnere, med endnu mere effektiv udnyttelse af energien og endnu mere vedvarende energi - naturligvis under hensyntagen til erhvervsliv og konkurrenceevne. Planen fik da også en særdeles positiv modtagelse af erhvervslivets organisationer, ikke mindst af DI og dansk landbrug. Naturligvis var der hjørner, de gerne ville være med til at slibe, men planens grundlæggende sigtelinjer var de helt enige i.

Som direktør i Landbrug & Fødevarer, Claus Søgaard-Richter, sagde om energiplanens samlede regning på 5,6 milliarder kroner: »Det er vi helt med på, også at vi skal være med til at finansiere det«. Men mens erhvervslivet altså tager en mundfuld frisk ilt og bliver mere og mere realistisk i sit syn på fremtidens energiudvikling, bevæger de tidligere regeringspartier, Venstre og Konservative, sig i den stik modsatte retning.
LÆS OGSÅOppositionen giver Lidegaards klimaplan kølig modtagelse De er hastigt på vej op i den tynde luft med ultimative krav om, at klimaindsatsen nu kun må koste det halve. Ja, Lars Løkke Rasmussen (V) lod i går ligefrem forstå, at man »endda kan diskutere, om der er plads til det ambitionsniveau, vi havde i foråret«. De to partier fastholder ganske vist, at de går ind for en total udfasning af fossile brændstoffer frem mod 2050. Men hvordan de nu vil nå denne målsætning for halv pris og en spandfuld populistisk ideologi, står hen i det uvisse. Det er ligeledes uvist, hvis interesser de stadig mere bagstræberiske borgerlige partier efterhånden tjener. Erhvervslivets interesser er det i hvert fald ikke. Tværtimod vil en ny energiaftale, hvis den skrues ordentligt sammen, netop føre til den strukturelle styrkelse af Danmarks konkurrenceevne, alle efterlyser. Energiforhandlingerne går nu ind i deres afgørende fase. Det er på tide at tage dem alvorligt.