0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Har alle børn ret til at kende deres far?

Det må være moderen og donoren, der selv tager beslutningen om anonymitet.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
JENS DRESLING (arkiv)
Foto: JENS DRESLING (arkiv)

far? I dag er der flere og flere fra gruppen af enlige mødre, som har besluttet sig for at blive mor med sæd fra en donor.

Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Leder
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

En familie kan tage form på mange måder. Rigtig mange måder.

Spørger man hos Danmarks Statistik, kan man faktisk være en familie på hele 37 forskellige måder. En af de hyppigste familieformer er den enlige mor med børn. I dag er flere og flere af kvinderne i denne gruppe mødre, fordi de har besluttet sig for at blive mor med sæd fra en donor.

I Danmark er donoren anonym, hvis fertilitetsbehandlingen foregår på et offentligt sygehus. Det vil et bredt flertal i Folketinget nu lave om på, så det i fremtiden bliver valgfrit at beslutte, om den kommende mor vil have sæd fra en anonym donor eller fra en donor, hvis identitet barnet efter 18 år kan få oplyst.

LÆS OGSÅ

Det lyder ligetil, men er det faktisk langtfra. Det er et lovforslag, som er spækket med indbyggede dilemmaer. En meningsmåling i avisen forleden viste da også, at danskerne er dybt splittede.

For kan man fra statens side overhovedet tillade at skubbe ansvaret for valget om vished vis-a-vis anonymitet over på kvinder, der bare gerne vil være mor til et ønskebarn?

Kan man stille donorerne over for et lignende valg: at de om nogle år, når de befinder sig et helt andet sted i tilværelsen, pludselig skal stå til ansigt til ansigt – ja, helt fysisk – med deres mere eller mindre reflekterede donorvalg 20 år tilbage?

Svaret er ja, det kan staten godt, og det er kun velgørende, at det offentlige sundhedssystem nu vil tilbyde de samme muligheder, som danske kvinder hidtil kun har kunnet købe sig til på private klinikker.

At få et barn er en stor beslutning, ofte meget større end beslutningen om, hvem man får barn med.

pap

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere