CHRISTIANIA - den lille byrepublik ved Københavns voldanlæg - fejrer i disse dage sit 30-års jubilæum. Den gamle militærkaserne har gennem årene været skueplads for en række større og mindre slag: De lokale har kæmpet mod ordensmagten, mod kommunale embedsmænd, mod rockerbander og mod omverdenens fordømmelse. Men som tiden er skredet frem, og den rebelske fristad har udviklet sig fra at være et laboratorium for menneskelige samværsformer til at blive en slags progressiv havekoloni, er Christianias omdømme blevet mærkbart forbedret. Forbi er den tid, da borgerlige politikere rasende krævede det københavnske sodoma lukket, mens venstrefløjen talte om et smukt eksperiment og plads til frisind - tilsyneladende uden at interessere sig for christianitternes billige, for ikke at sige gratis, adkomst til vand og elektricitet. I DAG SKAL MAN derfor lede længe efter nogen, der for alvor vil gøre det til et politisk tema at lukke Christiania. Efterhånden er der kommet ro over området. De sanitære forhold er blevet forbedret, de hårde euforiserende stoffer er væk, bygningerne blevet restaureret, og strømmen betaler man for på samme redelige måde som i den omkringliggende verden. PROBLEMERNES tid er dog ikke helt forbi. I 1997 nedbrændte det oprindelige Info-hus. Det blev sidste år erstattet af en lille grim bygning, nedsættende kaldet for Øjebæen. Den bryder markant med områdets hidtidige byggekultur. Normalt anvender christianitterne kun genbrugsmaterialer til opførelse af deres ofte kreative arkitektur. Men det nye hus, som ikke er godkendt af Fæstnings- og Natursekretariatet, og derfor er ulovligt, har ikke meget med det oprindelige Info-hus at gøre. Huset ligner mest af alt en social boligblok fra den arkitektoniske rædselsperiode i 1970'erne. Hvis det så blot var et spørgsmål om æstetik. Men pålidelige kilder vil vide - som Politiken tidligere har beskrevet - at huset bebos af hashpushere med tætte kontakter til rockergrupper. Hvis det er sandt, betyder det, at Christiania udgør en trojansk hest, der midt i al idyllen gemmer på en bande kriminelle. Det er som bekendt ikke første gang, og hvis der er hold i udsagnet, skal der herfra lyde en jubilæumsopfordring til christianitterne: Ryd op - konsekvent og eftertrykkeligt - inden andre gør det.