EFTER FORLYDENDE var det den liberale Venstremand Bertel Haarder, som i sin tid indførte den obligatoriske modersmålsundervisning i den danske folkeskole. De tosprogede elever skulle blive fortrolige med deres modersmål - et grundtvigsk begreb! - for på den måde lettere og hurtigere at blive kyndige i beherskelsen af dansk. Siden er modersmålsundervisningen blevet et centralt emne i diskussionen om indvandrernes danskhed. En lovpligtig modersmålsundervisning skulle tilgodese to formål: gøre indvandrere stolte af deres herkomst - og samtidig tilskynde dem til en større sproglig bevidsthed omkring den danske kultur. Små børn er hurtige til at lære sprog, siges det - med modersmålsundervisningen ville man opnå, at færre børn gik i friskoler eller koranskoler efter skoletid, og man ville samtidig signalere, at man respekterede deres familiebaggrund og første modersmål. Nu siger den ny regering, at folkeskoleloven skal revideres for at styrke det faglige niveau i fagene dansk, matematik, historie og fremmedsprog (fremmedsprog er ikke tyrkisk, urdu og farsi!), og derfor vil kommunernes pligt til modersmålsundervisningen blive ophævet. BLANDT FAGFOLK bliver meldingen modtaget med skepsis. Flere rådmænd hævder, at de modersmålsunderviste tosprogede elever kommer hurtigere med i danskundervisningen. Forslaget minder os om et andet borgerligt yndlingstema - de konservatives drøm om, at også muslimske børn skal undervises i kristendom. Kulturminister Brian Mikkelsen (K) var i sommer fremme med et forslag om, at en borgerlig regering ville tvinge muslimske elever til at følge kristendomsundervisningen. »Hvis man vælger at bosætte sig i et andet land, så må man prøve at indrette sig efter de traditioner, der er i det land«, sagde Brian Mikkelsen dengang. Nu blev han ikke undervisningsminister, og Venstre var imod. Men det viser måske en smule om det klima, undervisningsreformen udspringer af. En idé om, at kun tvang løser udestående problemer, at vi skal sætte hårdt ind fra starten af et liv for at opnå det forventede resultat. Sjovt nok er vi fuldkommen enige i reformens overordnede målsætning: at lære børnene det danske sprog så præcist som overhovedet muligt. Danskkundskaber er et helt centralt begreb i integrationen. Problemet er blot, at vi ikke med usvigelig sikkerhed ved, at det forholder sig sådan. Konkrete erfaringer og pædagogisk ekspertise peger på den modsatte mulighed. Derfor bør regeringen fordomsfrit sørge for at indhøste erfaringerne. Formentlig er det en langt bedre idé at tilbyde danskundervisning inden skolestart til de sprogforvirrede børn.