DET GAMLE ord om, at der er mere glæde i himlen over en synder, der omvender sig, end over ti, der allerede er frelste, passede på situationen: Ikke bare SF, men nu også Enhedslisten melder sig som partier, der ser konstruktivt på EU. Ikke bare vil de opgive tidligere tiders principielle modstand. Selv en Keld Albrechtsen taler nu om, at de to forbehold om forsvar og retligt samarbejde forhindrer Danmark i at deltage i vigtige europæiske beslutninger, og derfor bør ophæves. Jublen var stor blandt socialdemokrater og borgerlige; her var måske noget, der kunne flytte stemmer blandt skeptiske danskere. Rigtigt er det da også, at det er en meget gammel dansk venstrefløjs-holdning, der nu står for fald. Den er lige så gammel som Europadebatten, og den har hele tiden været forkert. Også netop på venstrefløjen burde perspektivet i et forpligtigende, internationalt samarbejde blandt demokratiske lande alle dage have været indlysende. SÅ DER er grund til begejstring over denne godt nok sene omvendelse til sund fornuft. Ja, EU er en ramme og et middel, og dermed en uhyre relevant politisk kampplads, som det er meningsløst at være principielt imod, hvis man da ellers anerkender, at der findes grænseoverskridende problemer, som den danske statsmagt alene er magtesløs overfor. Så vidt, så godt. Mere tvivlsomt er det, om en Keld Albrechtsens omvendelse er egnet til at sikre massiv tilslutning til hans nye indsigt. I betragtning af hvor længe han har gjort sig utroværdig med en hul og forløjet argumentation med modsat fortegn, er det tvivlsomt. Dertil kommer, at mange af de nykonverterede i SF og Enhedslisten har en besynderlig forestilling om, hvordan et solidarisk og forpligtende samarbejde mellem femten - og snart flere - lande skal foregå. Tilsyneladende mener de, at de gamle forbehold skal erstattes af nye, sådan at Danmark opretholder særlige rettigheder i forhold til andre medlemslande på de områder hvor Keld Albrechtsen, Villy Søvndal & Co. stadig ikke har indset det værdifulde i at samarbejde. Det duer naturligvis ikke. I et fællesskab får man mulighed for at træffe fælles beslutninger efter regler, som alle har godkendt. Skal de gælde for andre, gælder de også for en selv. Uden forbehold.