MENS EN femtedel af danskerne tror på Gud på samme måde, som man gjorde i gamle dage, er en anden femtedel overbevist om, at der ikke eksisterer nogen gud. Men de to poler udgør tilsammen et mindretal. Det mest markante resultat af dagens Vilstrup om danskerne og Gud er, at de fleste danskere befinder sig et tredje sted. Adspurgt om deres gudsforhold taler de om en åndelig energi, om et udtryk for naturens kræfter eller om en personlig samvittighed i dem selv, og dokumenterer dermed, at tomme kirker ikke er det samme som et fravær af en religiøs eller åndelig dimension i moderne menneskers tilværelse. Avisen vil i hele påsken - kristendommens vigtigste højtid - forsøge at gøre status over, hvordan danskerne har det med den religion, som det store flertal af os er tilknyttet - uden at bruge den særlig aktivt eller tænke særlig dybt over den. Vi vil også drive almindelig oplysningsvirksomhed: Hvad er det nu, der skiller lutheranere fra katolikker - og baptister eller Jehovas Vidner fra folkekirkeflertallet herhjemme? FORLANGER MAN teologisk stringens eller blot religiøs intensitet af danskerne, vil man blive skuffet. Men det betyder ikke, at de fleste ikke tror. Faktisk tror langt flere på, at der er mere mellem himmel og jord, end man skulle tro ... Man kan alt efter temperament tale om religiøs pluralisme eller om 'blandings-(mis)brug'. I hvert fald er det de færreste, der lægger hovedvægten på at afgrænse sig over for 'forkerte' religiøse opfattelser. Man er snarere søgende og sammenstykkende, end lidenskabelig endsige dogmatisk. Vi lever i et verdsligt og på mange måder afkristnet samfund. Men vi lever også i et samfund, hvor de færreste helt vil undvære kirken, samtidig med at de fleste måske lægger deres egentlige religiøse eller eksistentielle engagement et andet sted. I DETTE åbne og lidt forvirrede billede er interessen for kristendommen dog alt i alt snarere lidt for opadgående end lidt for nedadgående. Det er nyt. Og der kan ikke være tvivl om, at det har med mødet med en ny og herhjemme tidligere næsten ukendt religion at gøre. Muslimer er kommet til Danmark og er i løbet af forholdsvis få år blevet vores største religiøse mindretal. Teologisk og religionshistorisk hører islam ligesom jødedommen til 'familien' - profeten Muhamed mente selv, at han fuldkommengjorde Abraham og Jesu religion. Men kulturelt og især politisk er der meget store forskelle. Når vi i netop denne påske har valgt at gå lidt mere i dybden med den danske vanereligion, så skyldes det også, at vi i den sidste ramadan valgte at skrive en hel masse om islam. Mødet med en levende religion puster helt automatisk nyt liv i den sekulariserede og tilpassede kristendom - eller i hvert fald i interessen for den. MEN DET er hverken de internationale konflikter, der har med politiseringen af islam at gøre, eller de mange kulturmøder og sammenstød, som den stadig stigende gensidige afhængighed i verdenssamfundet har ført med sig, der er emnet for vores artikler om kristendommen i de næste ti dage. Hvis danskerne ikke er kristne, så er de i hvert fald kultur- og vanekristne. De fleste af vores værdier kan slet ikke adskilles fra kristendommen - hvad enten de så er vokset direkte ud af den, eller de er født i opgøret med dens dogmatiske og lukkede sider. Det gode ved kristendommen i almindelighed og folkekirken i særdeleshed er, at de et meget langt stykke har lært ikke at gøre sig selv til instanser, der vil have magt eller kontrol med resten af samfundet. Moderne, europæisk kristendom har tilpasset sig den moderne pluralisme, uden derfor at afstå fra at være et af de steder, hvor man kan tænke de tanker og have de følelser, der giver livet mening. Det er en landvinding, affødt af oplysningstidens og det moderne gennembruds mange sammenstød, der er værd at fastholde. Og som både nyere religioner og tidens mange sekter kan lære af. MED DENNE ydmyghed i mente, er kristendommen på vore breddegrader et vigtigt sted. Et af de steder, hvor den samtale om værdier, om mening og om tilværelsens dybder, uden hvilken et samfund ikke er et ordentligt sted at leve, kan finde sted. Derfor har vi valgt at minde om den i denne højtid. Derfor vil den fylde meget i avisen i de næste ti dage. Vi vil gerne både underholde med æsler og e-mail til Vorherre, og oplyse om De Ti Bud og om kampen om evangelierne. God læselyst - og god påske.