RUSSERNE er dybt skeptiske op til USA's præsident George W. Bushs ankomst til Moskva i overmorgen. Ifølge en ny meningsmåling ser over halvdelen af russerne USA som aggressivt og arrogant. Lytter- og seerprogrammer afspejler også stor skepsis, som da en seer spurgte: »Hvorfor optræder USA, som om Rusland var Andorra?«, ministaten mellem Frankrig og Spanien. Det seneste eksempel er for russere, at USA tilsidesatte Moskvas krav til den nedrustningsaftale, START III, som skal underskrives på topmødet i Moskva. Aftalen skal reducere de strategiske atomarsenaler til omkring en tredjedel af det nuværende niveau. Det er jo vidtrækkende, men mange russiske kommentatorer ser den som værdiløs og som endnu et knæfald for USA. Aftalen på kun tre sider indeholder ifølge russiske medier intet, der gør nedrustningen uafvendelig, da USA blot kan oplagre i stedet for at destruere sprænghoveder, som Moskva tidligere krævede. I Moskva ses aftalen som afslutningen på våbenkontrol med alt nedfældet på papir som i START I og II fra 1991 og 1993, der fyldte hundreder af sider. DET VAR EN indrømmelse til Moskva, da Bush gik med til en juridisk bindende aftale efter længe at have afvist det. Men følelsen i Moskva er, at Bush alligevel fik sin vilje med et sparsomt dokument, der afhænger af fremtidig god vilje. Gode viljer er der imellem Putin og Bush. Men Bush skal give store økonomiske indrømmelser, for at russerne vil se topmødet som en succes. Putin spiller imidlertid en svag hånd dygtigt. Russernes flertal tror, at han er løsningen på deres problemer. Sine kritikere tier han ihjel ved dårligt at tale om udenrigspolitik hjemme og ved at overgå nationalisterne i patriotiske meldinger. Og Vesten lader han forstå, at uden Putin ville antivestlige kræfter styre. Forhåbentlig giver Bush indrømmelser, der viser russerne, at Putins provestlige kurs kan give dem et bedre liv. Men hvis topmødet også set fra Vesten skal kunne kaldes en succes, må Bush også kræve demokratisering. Udenrigspolitiske fremskridt er ubestridelige under Putin, men det samme er tilbageslag for demokratiet. Krigen i Tjetjenien er kun det blodigste udtryk for, at der er langt igen, før det er rimeligt kun at rose Putin.