ALLE VED, AT REGERINGENS beslutning om at flytte Rigsarkivet til Odense savner fornuft. Et forskningsmiljø ødelægges, en institution fjernes fra sine brugere, en formue bruges på en meningsløs flytning, og fremover vil det koste uhyrlige summer at fragte arkivalier, personale og brugere frem og tilbage mellem Odense og København. Egentlig decentralisering og egnsudvikling er der ikke i flytningen, 300 arbejdspladser i Odense gør ingen stor forskel for Odense og slet ingen for de dele af landet, der for alvor savner arbejdspladser. Alt i alt er der tale om demonstrativ og destruktiv symbolpolitik af værste skuffe. Kulturministeren selv har investeret så meget pral og prestige i det hovedløse flytteprojekt, at han ikke frivilligt kan omgøre beslutningen; og de to regeringspartier har i det hele taget udviklet en aggressiv stærk-mand-retorik, som vanskeliggør egentlige, substantielle diskussioner, for slet ikke at tale om brede aftaler i Folketinget. Medieforliget forleden var seneste eksempel på et politisk snæversyn, der fører til blokpolitik og uholdbare løsninger. Kulturminister Brian Mikkelsen vil bare have sit flertal, også når det gælder Rigsarkivet, og har han Dansk Folkeparti med, så pyt med resten, herunder fornuften. Paradoksalt nok er Dansk Folkeparti altså fornuftens sidste chance, ligesom partiet var det, da regeringen ville skamskyde universiteterne. Partiets finansordfører, Kristian Thulesen Dahl, udtaler nu, at man afventer en nærmere undersøgelse, og hvis den viser, at »en flytning til Odense ikke er hensigtsmæssig i forhold til Rigsarkivets daglige drift, så vil vi blokere for en udflytning«. Sund fornuft, som måske tilmed vil gøre det muligt for Dansk Folkeparti at lægge øre til de mange protester, der kommer fra folk med forstand på Rigsarkivet og dets virke. Også dette har regeringen jo afskåret sig fra, idet eksperter som bekendt hører til dens principielle modstandere. Men nu kan kulturministeren da i det mindste lurepasse lidt og se, hvad fornuften tilsiger Dansk Folkeparti at gøre. Man kan ende med at blive helt glad for det yderligtgående højreparti.